Også i faget matematik skal vi arbejde målrettet med sproget, så eleverne udvikler deres matematiske kommunikationskompetence. Det skal vi – ikke kun fordi Undervisningsministeriet har bestemt det – men fordi det giver rigtig god mening.

På MatematikFessor arbejder vi derfor løbende med at udvikle materialer inden for området ”Sproglig udvikling”. I denne artikel kan du læse om de opgaver, der specifikt arbejder med det sproglige, og hvorfor vi har lavet dem.

Af Nina Haarslev Egebo

Baggrund for opgaverne

Sproglig udvikling har fokus på fire dimensioner af det talte og det skrevne sprog: Samtale, lytte, læse og skrive. Med fokus på sproglighed i faget skal eleverne udvikle en bevidsthed om, at matematik er et fag, hvor vi også taler, lytter, læser og skriver. Målene for den sproglige udvikling finder du i Fælles Mål under kompetenceområdet “Matematiske kompetencer” og primært inden for færdigheds- og vidensområdet “Kommunikation”. Dertil kommer et særligt opmærksomhedspunkt, der fortæller, at eleven efter 6. klassetrin skal kunne: “[…] uddrage relevante oplysninger i enkle matematikholdige tekster.”

For at kunne udvikle de sproglige opgaver har vi dels taget udgangspunkt i Undervisningsministeriets retningslinjer, dels ladet os inspirere af andre nørder, der også har tænkt i krydsfeltet mellem matematik og sprog.

Den Interaktive Læsemodel

Vi har især gjort os umage med at indtænke viden om læsning i opgaverne. Vi har ladet os inspirere af Den Interaktive Læsemodel, der bygger på en grundlæggende antagelse om, at læsning er en mangesidig færdighed, der både vedrører afkodning af ordene og selve læseforståelsen.

For at lette afkodningen har vi søgt at udarbejde de opgaver, som eleverne selv skal læse med et LIX-tal, der svarer til elevernes klassetrin. Derudover har vi benyttet flest mulige lydrette ord.

I forhold til forståelsen af teksterne har vi valgt at skabe et miljø omkring Fessor, der er kendt fra elevernes dagligdag, så de kan trække på deres viden om verden og benytte deres ordforråd, når de læser teksterne. Det kan eksempelvis være lettere for elever at læse ordet “lakrids”, hvis man ved, at Fessor står i en slikbutik.

Illustrationerne i mange af opgaverne hjælper med at lette afkodningen – eksempelvis kan ordet “penge” være svært at afkode i ren tekst, men det er nemt at forstå på billeder. Vi har også benyttet illustrationer i tilfælde, hvor ordet kan være nemt at afkode, men hvor eleverne ikke har et forhåndskendskab til ordet. Det kunne f.eks. være ordet “en mose”.

Sproglige matematikopgaver på MatematikFessor

Og hvad er der så kommet ud af alt det? Indtil videre har vi udtænkt 4 forskellige kategorier af sproglige matematikopgaver, der er målrettet indskolingen. De 3 er færdigudviklede og ligger allerede klar på MatematikFessor.dk. Den sidste kommer på i løbet af efteråret.

Førfaglige ord og udtryk (0. – 2. klasse)

I modsætning til fagord som sum, rektangel og målestoksforhold samt homonymer som potens, rod og sildeben, der normalt vil blive forklaret i klassen af læreren, er der ikke nødvendigvis fokus på de førfaglige ord og udtryk i matematikundervisningen. Det er en skam, fordi forståelse af de førfaglige ord er en forudsætning for at forstå matematikken. Det er ikke en selvfølge, at børn automatisk eller spontant får forståelse for de førfaglige ord og udtryk, så derfor har vi hos MatematikFessor udviklet en række opgaver for 0. – 2. klasse, der fokuserer på de førfaglige ord. Opgaverne er særligt velegnede til tosprogede elever, men gode til alle elever, der har huller i forståelsen af de førfaglige ord og udtryk.

Vi har udarbejdet tre forskellige typer af disse opgaver. I den første type får eleverne tildelt nogle ord, som de skal illustrere og tale med hinanden om. I den anden type opgave skal eleverne læse en tekst og ud fra en illustration finde ud af hvilket ord fra boksen, der skal sættes ind i teksten, så den giver mening. Den tredje type opgave ligner den anden type, men er uden illustrationer.

Taldiktater (0. – 2. klasse)

Formålet er, at eleverne arbejder med at omsætte tallenes udtalte lyd til de skrevne tegn. Taldiktaterne findes i tre versioner. I første version (talafkrydsning) skal eleverne lytte til lærerens fortælling og krydse tallene af på deres ark. I anden version skal eleverne selv skrive tallene – med hjælp fra illustrationer. I tredje version er der ingen illustrationer, og eleverne skal notere tallene i teksten på deres eget ark.

Regnehistorier til højtlæsning (0. – 3. klasse)

Denne type opgave skal rette elevernes opmærksomhed mod det matematiske indhold i en mundtlig fortælling. Historierne, der alle vedrører addition og subtraktion, er inddelt i fire kategorier, som tilsammen træner forskellige forståelser af regnestykker.

Kategorierne er: Forøgelse & reduktion, sammenlægning & opdeling, opfyldning & mangel og sammenligning. Dygtige læsere vil muligvis kunne arbejde med nogle af opgaverne på egen hånd, men ellers er de tænkt som oplæsning.