Spil og leg med matematikken
Som lærer kan du udnytte, at MatematikFessor giver eleverne gode muligheder for at lege sig til ny matematisk viden med elementer lånt fra computerspillenes verden.
Af Morten Rasmussen
”Jeg er gået et level op,” lyder det fra elever til matematiklærere over hele landet. Og som regel er det ikke i Need for Speed, men derimod på MatematikFessor. MatematikFessor har nemlig fået inspiration til en del elementer i computerspillenes verden. Det gør læring til en leg. Eleverne kan stige i level og samle point sammen, når de løser opgaver. For eleverne er det med til at synliggøre deres udvikling, at de stiger i level i takt med, at de får øvet sig. Spilelementet er især noget, eleverne på mellemtrinnet er ret vilde med. De elsker at konkurrere – både med sig selv og andre – og på MatematikFessor kan de gøre det ud fra deres individuelle faglige niveau.
Spilelementet er især noget, eleverne på mellemtrinnet er ret vilde med. De elsker at konkurrere – både med sig selv og andre – og på MatematikFessor kan de gøre det ud fra deres individuelle faglige niveau.
Flere Fessor-figurer, så der hele tiden er nye mål at gå efter
Da MatematikFessor lancerede den adaptive SuperTræner, var det med en enkelt Fessor-figur, som eleverne kunne udvikle fra TalentFessor til MatematikFessor. Det krævede 2.000 rigtige besvarelser at nå i mål med figuren. Tanken bag var, at det skulle motivere eleverne til at komme i gang med at løse opgaver i SuperTræneren – og det lykkedes i stor stil. Der var meget hurtigt elever, der færdiggjorde deres figur ved at svare rigtigt på 2.000 spørgsmål. De stod tilbage med en følelse af at have færdiggjort spillet, og nogle faldt desværre fra igen. Derfor har vi udviklet mange flere figurer, så der hele tiden er noget nyt at arbejde på at opnå.
I dag er der 35 forskellige figurer, der alle kræver mellem 500 og 2.000 rigtige besvarelser, før de er fuldendt. Så der er rigeligt med udfordringer – også for de flittigste elever. Senest er der kommet et kvindeligt sidestykke til MatematikFessor – TalAnna. Hende kan dine elever finde, når de inde på SuperTræneren klikker på Fessor-figuren og scroller ned.
Sådan arbejder I med medaljer
Et andet element på SuperTræneren er medaljerne, som eleverne kan samle. I søjlerne ud for de forskellige emner, eleverne kan træne, er der seks kolonner med tomme cirkler, som eleverne kan fylde op med medaljer. Det bliver på den måde meget tydeligt for eleverne, at de samler mere og mere erfaring for hver medalje, de opnår.
Eleverne gør sig fortjent til en medalje ved at klikke på en af de tomme cirkler og dernæst klikke ja til at forsøge at vinde en medalje. Eleverne arbejder med 3, 4 eller 5 discipliner i træk. Det giver henholdsvis bronze, sølv eller guld – og spørgsmål på tid, hvor de skal svare rigtigt på 5, 10 og 15 spørgsmål på 3 minutter.
I undervisningen kan du introducere medaljerne ved at lave en medaljejagt. Få forklaret hvordan her.
Lad klasserne konkurrere – det gør læring til en leg
Ind imellem kan en god gammeldags kappestrid også være med til at holde eleverne i gang. I perioder kan lærerne tilskynde til, at forskellige klasser på en årgang, et trin eller hele skolen konkurrerer på antal besvarede spørgsmål i SuperTræneren. I statistikmodulet for de enkelte klasser kan du hente data for en periode for at se, hvilke og hvor mange spørgsmål eleverne på et hold har besvaret. Hele skolen kan konkurrere, men du kan selvfølgelig også arrangere konkurrencer på klassetrinnet eller mellem drenge og piger.
Før du kaster dine elever ud i de store konkurrencer, er det dog vigtigt, at du sætter eleven på det rigtige niveau i SuperTræneren, så eleven får spørgsmål, der passer til elevens faglige niveau.
Du kan få en hurtig introduktion til, hvordan du indstiller niveauet ved at se videoen Statistik og indstillinger i SuperTræneren.
Spillene på forsiden
På MatematikFessor er der også træning i tabellerne og de fire regningsarter, der ligner spil. Du finder dem i den øverste bjælke på forsiden. Tabeleventyret går ud på at taste forskellige tabeller ind så hurtigt som muligt. I de fire regningsarter skal eleverne selv vælge klassetrin og disciplin, før de bliver præsenteret for forskellige matematikstykker. Her arbejder eleverne ikke på tid, men skal konkurrere på rigtigheden. Enten i forhold til sig selv eller deres klassekammerater.
En god, legende stemning opnår du også, når du kobler bevægelse på læring med FessorLøbet. Læs mere om FessorLøbet her.
God og legende fornøjelse!
Lær dine elever at finde den rette strategi
Basale principper baner vejen for kodning
Digitale afleveringsopgaver – et af Fessors Kinderæg