Medaljejagten er gået ind
En medaljejagt er en sjov aktivitet, når klassen skal have et lille afbræk. Og den appellerer både til de udfordrede og de stærke elever.
Et kapløb med tiden
En medaljejagt er en aktivitet, hvor klassen i fællesskab samler medaljer på SuperTræneren i løbet af 5-10 minutter. Du kan sætte en medaljejagt i gang med et stopur sat til f.eks. fem minutter. Eleverne skal så gå ind på deres SuperTræner-side og vælge en cirkel under Spørgsmål i træk. Her kan de vælge mellem tre forskellige knapper, hvor det er henholdsvis tre, fire og fem rigtige besvarelser, der udløser en bronze-, sølv- eller guldmedalje.
Mens tiden kører, forsøger eleverne at samle så mange medaljer som muligt. Når de har tjent en medalje, kan de løbe op til læreren og give en high-five eller hurtigt vende deres computer eller tablet, så læreren kan se medalje-diplomet og sætte en streg på tavlen. Når tiden er gået, tæller I medaljerne sammen, og I kan fx regne gennemsnittet ud osv.
Medaljejagt en gang om ugen
Det kan være en god idé at gøre medaljejagten til et fast indslag. Det er tænkt som en klasseaktivitet, hvor eleverne kan konkurrere om at slå klassens egen rekord. Sørg derfor for at notere antallet af medaljer, så I alle kan følge med i udviklingen.
Det er selvfølgelig også muligt at lave konkurrencer med naboklassen, differentiere medaljejagten ved f.eks. kun at jage guldmedaljer. Du kan også differentiere for den enkelte elev ved at lade de udfordrede elever vælge at jagte medaljer i et af de emner, hvor de er på sikker grund.
Udnyt SuperTrænerens adaptivitet
Da SuperTræneren er adaptiv, stiller den opgaver, der passer til elevernes niveau. Den stiller dermed elever med udfordringer og elever med behov for udfordringer lige. Så kan alle bidrage til klassens samlede medaljehøst.
Hvis der i klassen er elever, der ikke er alderssvarende, kan det være en fordel at ændre deres udgangspunkt til et andet klassetrin. Dermed undgår de at skulle kæmpe sig igennem alt for mange svære spørgsmål, før SuperTræneren har lært deres niveau at kende.
SE VIDEOGUIDEN: Elevens arbejde med SuperTræneren
Det gør du ved at klikke på eleven på holdet. Dernæst vælge fanen med SuperTræneren og endelig klikke på knappen Sæt nyt udgangspunkt, hvor du kan vælge et andet klassetrin til eleven. Sæt hellere eleven for meget ned end for lidt. Det er alt andet sjovest at opleve succes, mens man kæmper sig op i niveau.
Rigtig god jagt!