Regnestrategier i digitale lektioner og opgaver

Er du, som flere af vores andre brugere, glad for MatematikFessors PDF-opgaver med regnestrategier? Og har du også ønsket at kunne arbejde med regnestrategierne i digital form?

Så har vi rigtig godt nyt til dig.

Vi har lyttet til brugernes ønske og supplerer vores PDF-opgaver med digitale lektioner og opgaver om regnestrategier til indskolingen.

I alt ligger der ti lektioner med forskellige regnestrategier til indskolingseleverne, der alle får digitale opgaver tilknyttet. Hvis I ser dem i fællesskab i klassen og taler om dem, kan de danne grundlag for mange flere strategier hos eleverne.

Redskaber til livets fremtidige udfordringer

Jo flere greb eleverne kan benytte sig af, desto større chance er der for, at de har redskaberne til livets kommende matematiske problemstillinger. Vores digitale lektioner med regnestrategier bidrager med forskellige indgangsvinkler til at løse matematiske problemer, så eleverne får et bredt udgangspunkt at arbejde videre fra.

Lektionerne og opgaverne er målrettet 0.-3. klasse. Du kan derfor forvente, at sproget i lektionerne er nemt at forstå. Samtidig bliver de forskellige opgaver understøttet af billeder, der hjælper eleverne med at fastholde den strategi, de arbejder med.

Regnestrategier i undervisningsforløb

Hvis du i SuperSøgeren søger på regnestrategier blandt vores undervisningsforløb, finder du hele sæt, der både består af en lektion med en strategi og opgaver, der hører til. I øjeblikket ligger der undervisningsforløb med “10’ervenner”, “tvillingetal” og “størst først”.

I løbet af de næste måneder får du adgang til endnu flere sammensatte undervisningsforløb med både lektioner og spørgsmål – lige til at sende afsted til dine elever.

Hvis du vil smugkigge på lektionerne, der understøtter de kommende digitale opgaver, så læs med herunder.

Lektioner med regnestrategier

Forskellige børn bruger forskellige strategier. Nogle har de selv skabt, andre har de kopieret fra andre. Nogle strategier er langsomme, besværlige og helt personlige, mens andre giver god mening for de fleste. Fælles for dem alle er, at de hjælper eleverne tættere på en løsning af et matematisk problem.

For at eleverne kan arbejde hensigtsmæssigt og bevidst med deres egne strategier, er det vigtigt, at der bliver talt om forskellige måder at arbejde på og løse matematiske problemer på. Netop det understøtter MatematikFessors lektioner om regnestrategier rigtig fint.

Lektionerne er selvfølgelig ikke de eneste måder at arbejde med regnestrategierne på, men de kan forhåbentlig være med til at give eleverne nogle gode greb til at arbejde med matematikken. I samtalerne i klassen vil I eksempelvis kunne arbejde jer frem til masser af andre brugbare strategier.

Hvis du allerede er logget ind på MatematikFessor.dk, kan du i nedenstående links finde de 10 lektioner med forskellige regnestrategier:

Hvis du også har fået lyst til at arbejde med vores PDF’er med regnestrategier, så kan du finde dem her.

Læs også: Styrk indskolingselevernes talforståelse med regnestrategier

God fornøjelse med det strategiske arbejde!

Recent Posts

Start typing and press Enter to search