Er du klar til hjemmeundervisning?
Selvom skoleeleverne fra 5. klasse og opefter er hjemsendt, og resten af årets undervisning endnu engang er virtuel, så fortvivl ej. Vi guider dig til, hvordan du og dine elever får mest ud af fjernundervisning med MatematikFessor.
Hvor skal jeg starte?
Året er ved at gå på hæld, og i denne tid bruger mange lærere ugerne op til juleferien til at repetere og følge op på de emner, som eleverne har været igennem siden august. Det kan du stadig gøre med SuperTræneren, som er MatematikFessors adaptive træningsværktøj.
Vi anbefaler, at du selv vælger de emner, som du ønsker, eleverne skal gennemgå. SuperTræneren tilpasser opgaverne til elevernes individuelle niveau, i takt med de svarer rigtigt eller forkert på de forskellige spørgsmål. På den måde bevarer eleverne motivationen, samtidig med de bliver udfordret.
Hvis du ikke har prøvet SuperTræneren før, har du også mulighed for at give eleverne et bestemt antal opgaver for uden at vælge emnerne på forhånd. Så er du også sikker på, de får blandede opgaver inden for forskellige emner.
Vi foreslår, at du lader eleverne arbejde med SuperTræneren i det tidsrum, I har matematikundervisning. Du kan nemlig følge med i elevernes besvarelser i livestatistikken, som giver dig et indblik i, hvilke opgaver dine elever får, og hvordan de klarer sig. Hvis nogle af dine elever oplever udfordringer og har brug for hjælp, kan du hurtigt kontakte dem via jeres online kommunikationsplatform.
Feedback til dine elever
I den seneste tid, hvor det er blevet sværere at give alle elever mundtlig feedback, kan du som lærer give dem en skriftlig feedback på deres individuelle besvarelser. Eleverne får en påmindelse via vores notifikationssystem, så de kan se, når du har skrevet feedback.
På elevens side vil det se sådan ud:
Skab gode vaner med formativ evaluering
Selvom dine elever modtager hjemmeundervisning, kan I stadig skabe gode feedback-vaner, så matematikundervisningen bliver bedre fra gang til gang. På MatematikFessor kan du finde aktiviteten Formativ evaluering, som er et redskab til at justere din undervisning løbende efter dine elevers kundskaber.
Sådan gør du:
|
Hvis du er logget ind på MatematikFessor, kan du også klikke her.
Vi anbefaler især metoderne ”2 stars and a wish” og ”Exit-kort” inden hver times afslutning. Eleverne får mulighed for at reflektere over, hvad de synes, der fungerede godt i undervisningen og komme med ønsker til forbedring. Formativ evaluering er med til at fastholde elevernes interesse, fordi de selv har mulighed for at komme til orde og præge undervisningen i den retning, de ønsker.
LÆS OGSÅ: Sådan forbedrer du din undervisning med formativ evaluering
Rigtig god fornøjelse med hjemmeundervisningen!