Evaluer dine elever med MatematikFessors statusprøver
Før skoleårets afslutning, og inden du opdaterer elevplanen, er det rart at have evalueret dine elever. Derfor har vi gjort det nemt at finde dine elevers stærke og svage sider med de undervisningsforløb, vi kalder statusprøver.
Forløbene består af 4-5 opgavesæt, som i alt indeholder 65-75 spørgsmål. De dækker årets emner bredt. Du kan enten give dem alle for på én gang eller bryde dem ned i enkelte opgavesæt og lade eleverne arbejde med dem lidt ad gangen.
Sådan gør du:
|
Hvis du er logget ind på MatematikFessor, kan du finde forløbene lige her.
Få overblik over den enkelte elev
Når dine elever har lavet en statusprøve, kan du nemt se, hvor eleven er godt med, og hvilke emner eleven har brug for at arbejde mere målrettet med. Du kan gå ind på din holdside og klikke på fanen med elever. Herefter vil du få vist en oversigt over de emner, eleven har arbejdet med.
Hvis du kun vil kigge på resultatet fra statusprøven, kan du med kalenderværktøjet indsnævre tidspunktet.
Få overblik over hele klassen
På holdsiden kan du også vælge at kigge på hele klassens resultater og få redskaber til at evaluere på din egen undervisning. Når du vælger emner på holdsiden, kan du se, hvilke områder eleverne generelt mestrer eller finder udfordrende. Den viden kan du bruge til at justere, hvad I skal have fokus på i den sidste del af skoleåret eller starte med efter sommerferien.
Status på enkelte emner
Som afrunding på et forløb i undervisningen kan du også finde statussæt, der giver information om elevernes niveau inden for et enkelt emne.
Der ligger flere forskellige sæt inden for hvert emne. Du kan med fordel tjekke dine elevers forforståelse, inden I går i gang med et nyt emne. Du kan også tjekke deres status halvvejs gennem emnet og endelig slutte af med en evaluering, når I er færdige. Det giver både dig og eleverne mulighed for at finde ud af, hvor den største indsats skal gøres.
Sådan gør du:
|
Hvis du er logget ind på MatematikFessor, kan du finde opgavesættene lige her.
LÆS OGSÅ: Sådan forbedrer du din undervisning med formativ evaluering