Bogreolen støtter børnene i deres eget tempo
Har du elever, der indimellem har brug for bare at sidde stille og koncentreret regne derudad, så kan Bogreolen på MatematikFessor hjælpe. Den er samtidig et værktøj, der kan hjælpe dig med at tilpasse din undervisning.
Tempoet kan være ret højt i klasselokalet. Derfor kan de elever, der suger alle indtryk til sig, sommetider have brug for en pause fra det omgivende kaos. Det kan du give dem med et par hovedtelefoner og en kort instruktion til Bogreolen.
Med årsplansbøgerne i Bogreolen kan eleverne sidde med hovedtelefoner og ”læse” sig gennem kapitlernes forskellige videolektioner og de træningsopgaver, der hører til lektionen. Bøgerne til de forskellige klassetrin er alle opbygget efter årsplanerne på MatematikFessor. Der er dermed tænkt på progressionen for de forskellige bøger.
Giv lektionen en tommelfinger
Under vinduet med video-lektionen er der ofte nogle få tjekspørgsmål, vi kalder ”prøv selv”. De kan give input til, om eleven har forstået lektionen. Efterfølgende kan eleven give lektionen en grøn tommelfinger op, hvis den er helt forstået. En gul tommelfinger sidelæns, hvis lektionen er forstået lidt. Og endelig en rød tommelfinger ned, hvis lektionen slet ikke er forstået.
Ved at give tommelfingre, når eleverne har set en lektion, får de et godt overblik over, hvilke lektioner de har set, og hvilke de mangler. De lektioner, der har fået røde tommelfingre, kan eleverne se igen senere og forhåbentlig skifte farve på.
Test dig selv
Når eleverne har set en lektion, de har fundet i Bogreolen, kan de gå tilbage til kapitlet og ”læse” den næste lektion eller gå i gang med at lave de ”Test-dig-selv”, der hører til kapitlet. “Test-dig-selv” indeholder alle fem spørgsmål af stigende sværhedsgrad, der knytter sig til en enkelt lektion. Eleverne kan sagtens lave den samme ”Test-dig-selv” flere gange.
Læs også: Sådan forbedrer du din undervisning med formativ evaluering