3 aktiviteter til undersøgende matematik

Få inspiration til 3 aktiviteter med undersøgende matematik i centrum, som vil være sjove for dine elever på mellemtrinnet at kaste sig over.

Du får her vores bud på forskellige aktiviteter, som du kan søge inspiration i, når eleverne skal starte året op med en god gang undersøgende matematik. Alle aktiviteterne kan du søge frem via SuperSøgeren. Her kan du specificere din søgning til 5. klasse og skrive de 3 nedenstående overskrifter i søgefeltet. Du kan også få dem frem ved at skrive undersøgende matematik.

Lav selv undersøgelse med statistik

Med denne aktivitet skal eleverne lave en spørgeskemaundersøgelse blandt deres klassekammerater. De kan jo passende undersøge, hvor de forskellige elever har været henne i sommerferien. De kan også undersøge, hvilke transportmidler, de har benyttet i løbet af ferien. Eller hvor mange gange, de har været i vandet. Mulighederne er mange.

Det kan eventuelt være en god ide at lade eleverne arbejde med grupperede svar, hvis de har været spredt ud over hele kloden i ferien. Eller hvis variationsbredden af antal dukkerter er meget stor. Du kan jo også bare slippe eleverne løs og lade dem selv komme med idéer til ferierelaterede undersøgelser.

Regn med målestoksforhold på kort

I stedet for at sidde på pinde, mens alle de andre fortæller, kan eleverne arbejde i mindre grupper med målestoksforhold i et atlas. Opgaverne i aktiviteten handler om at udregne afstanden mellem to byer i et atlas ved hjælp af en lineal og målestoksforholdet, der er angivet på kortet i atlasset.

Når eleverne har regnet på afstandene mellem de byer, vi har valgt, så kan de regne på afstandene til deres feriemål. Hvis de har været virkelig langt væk, så er præmien, at de er nødt til at lave flere omregninger for at finde distancen helt om på den anden side af jorden.

Indret klasseværelset med målestoksforhold

Har du endnu ikke lavet den helt rigtige bordopstilling? Så kan du jo lade dine elever hjælpe med at afsøge mulighederne. Med aktiviteten til 5. og 6. klasse, der hedder ”Indret klasseværelset med målestoksforhold”, skal eleverne lave en skitse eller eventuelt en målfast tegning af bordopstillingen i klasseværelset. Typisk vil et målestoksforholdet 1:25 passe både til jeres klasseværelse og et a4-ark.

Kom godt i gang efter ferien

Sukker dine elever efter lidt skærmtid? Vi har gjort det nemt at finde digitale opgaver på MatematikFessor, der er skræddersyet til at komme godt i gang efter ferien. I SuperSøgerens søgefelt skriver du blot ”efter ferien”.  Så får du præsenteret et undervisningsforløb til hvert klassetrin fra 1.-8. klasse, der indeholder repetitionsopgaver fra sidste år.

Så er I ligesom i gang!

Læs også: Lær dine elever at finde den rette strategi.

Få flere tips og faglig inspiration til din matematikundervisning. Klik her og tilmeld dig nyhedsbrevet, FessorsFokus.

Rigtig god fornøjelse!

Recent Posts

Start typing and press Enter to search

Gør som over 1.500 andre matematiklærere

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet, FessorsFokus, og få e-mails med vores bedste tips samt ny viden om indhold og funktioner på MatematikFessor, tilbud og faglig inspiration til din matematikundervisning.

Hvilke trin underviser du på?

You have Successfully Subscribed!