Mit største værktøj …

… er MatematikFessor. Jeg går personligt all in for den digitale undervisning, som børnene synes er sjov, men jeg kan også rigtig godt lide PDF’erne, fortæller Lars Faczinek-Beckmann.

Matematiklærer Lars Faczinek-Beckmann underviser på Frederikssund Realskole i matematik og i natur & teknik. Lars opsøger målrettet de muligheder, den digitale undervisning giver for at optimere undervisningen.

– Det digitale er kommet for at blive og vinder naturligt mere og mere ind. Jeg bruger det rigtig meget i begge mine fag, men MatematikFessor er helt klart mit største værktøj. Jeg brænder selv for det digitale univers, og børnene – især drengene – synes, digital undervisning er sjov. Det motiverer dem til at lære og til at gøre mere ud af undervisningen i skolen og derhjemme, fortæller Lars og fortsætter:

– Jeg har arbejdet med systemet i 5-6 år – lige siden skolen fik det – og jeg bruger alle PDF’er osv. PDF’erne er fx rigtig gode til problemregninger, afleveringsopgaver og ekstra opgaver. Og så giver jeg fast digitale lektier for i alle mine klasser – en 3., en 4. og en 7. klasse, hvor jeg også har brugt PrøveTræneren. Så ja, jeg går all in for det digitale og bruger ikke det almindelige bogsystem ret meget.

Få inspiration til din undervisning på FessorsForum

Ved du, at du på FessorsForum finder korte videoguides, der gennemgår, hvordan du kommer godt i gang med MatematikFessor og bruger portalens mange funktioner?

>> Se de ultrakorte videoguides her

Recent Posts

Start typing and press Enter to search