MatematikFessors svar på aktiv læring
FessorLøbet er den ideelle kombination af bevægelse og læring. Opgaverne er faglige, men lidt mere finurlige og derfor gode at være sammen om at løse. Det er nemt at gå til og sjovt og motiverende for eleverne.
FessorLøbet får eleverne op at stå, ud at gå og løbe, samtidig med at de aktiverer hjernen med matematiske udfordringer. Opgaverne er lidt anderledes, end de er vant til. Lidt mere grubleropgaver, der egner sig fint til at løse to eller tre sammen.
Der er opgaver for alle elever i 0.-10. klasse inden for den matematisk-logiske genre, regneopgaver og billedopgaver, og det er muligt at få læst opgaverne højt.
Lige til at gå til – når og hvor det passer jer
Eleverne bruger deres mobil eller tablet, når de løber fra post til post. Posterne er konturskårne Fessor-figurer. De er nummereret fra 1 til 15 og har hver sin unikke QR-kode. Eleverne scanner koden ind, får opgaven, løser den enkeltvis eller sammen og løber videre til næste Fessor-figur.
Du kan lave FessorLøbet inde eller ude – på trapper eller som løb i det fri. Begge dele er god motion, og du kan tilpasse antal poster – 5, 10 eller 15 – alt efter hvor meget tid I har til rådighed.
FessorLøbet – en god investering
FessorLøbet fåes som mini-figurer på ca. 15 cm. Det gør det endnu nemmere at sætte figurerne op, og éngangsinvesteringen for et sæt figurer inkl. app’en er 4.495 kr. ekskl. moms og fragt.
Løbet kan bruges igen og igen – af alle på skolen – og er klart, parat, når du og dine elever lige skal op af stolene, ud af klasseværelset og have gang i muskler og bentøj og måske også have en gang frisk luft, alt imens I laver matematik. Set i det perspektiv er FessorLøbet en rigtig god investering.
Læs mere om FessorLøbet, og hvordan du får et sjovt og motiverende værktøj, der gør det nemt for dig at skabe en ideel kobling mellem bevægelse og matematisk læring i dine timer.