Gode tips til MatematikFessor i din fjernundervisning
Med MatematikFessor har du rigtig god mulighed at vedligeholde elevernes matematikkundskaber, selvom de arbejder hjemmefra. Vi guider dig til forskellige måder, du kan bruge vores materiale på, hvis din skole eller klasse er sendt hjem og sidder hver for sig.
Materiale til download
Vi har samlet en bunke materiale, som kan downloades og printes til fri afbenyttelse. Der er forskellige opgaver til de forskellige alderstrin.
Vi anbefaler, at du kigger materialet igennem, inden du sender det til eleverne. Fra 0.-2. klasse er der både materiale fra portalen, men også materiale som vi har fundet i gemmerne. Fra 3.-9. klasse er det et udpluk af materiale, der allerede er tilgængeligt på portalen, så måske har I arbejdet med det før.
Du kan hente vores materiale her:
SuperTræneren
Du kan lave en aftale med eleverne om, at de f.eks. skal træne 20 minutter hver dag på SuperTræneren. Det er altid godt at holde fast i jævnlig træning. Hvis eleverne har en printer derhjemme, kan du bede dem om at udfylde en 14-dages SuperTræner-kontrakt. Den kan du downloade her og sende til dem elektronisk.
Du kan også udvælge specifikke emner i SuperTræneren og sende det til eleverne som lektie. Muligheden for at give SuperTræner-lektier for finder du på siden med SuperSøgeren. På den måde kan du helt automatisk tildele dem differentierede lektier.
Undervisningsforløb
Det er oplagt at give Undervisningsforløb for som lektie, da størstedelen af sættene er sat sammen af forklaringsvideoer og tilhørende Opgavesæt. På den måde bliver eleverne holdt lidt mere i hånden, når de arbejder hjemmefra.
Prøve
Det kunne også være nærliggende at afholde en form for online prøve. Brug de nye Prøve uden hjælpemidler eller forskellige Færdighedsregningssæt. Skriv til eleverne via jeres interne kommunikationsplatform, hvornår sættet er åbent fra og til, så de kan lave det i det pågældende tidsrum. Du kan selv vælge, om de skal have 45 minutter, 60 minutter eller mere.
Har du brug for hjælp?
Du er meget velkommen til at ringe eller skrive til supporten (+45 88 82 66 77 eller [email protected]), hvis du har brug for hjælp. Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at gøre det lettere for dig som lærer og sjovere for eleverne at lære matematik – også i denne periode.