Skyd det nye år i gang med matematiske samtaler
Hele teamet bag EduLab håber, at du nød nytårsbragene og kom godt ind i det nye år. Vi har samlet et nytårsbatteri med inspiration til matematiske samtaler, du kan antænde det nye års matematikundervisning med.
Fyrværkeriets historie i meget grove træk
Fyrværkeri har været kendt og brugt siden det blev opfundet i Asien for cirka tusind år siden. I Danmark har fyrværkeri også været kendt i meget lang tid. Det blev blandt andet fejret med fyrværkeri, da Christian den 4. skulle krones den 29. august i året 1596.
Inspiration til den matematiske samtale
Når du skal have den matematiske samtale med dine elever, kan I tale om, hvor længe det er siden? I indskolingen vil det måske være udfordrende nok at tale om, hvor mange hundrede år det er siden – sådan cirka. I udskolingen kan eleverne prøve at regne ud, hvor mange dage det er siden. Husk at regne skudårene med. I kan også lave et overslag på, hvor mange generationer det er siden – og sammenligne med kongerækken.
Krudtet i en raket
I en raket må der maksimalt være 75 gram krudt. Dette krudt er presset hårdt sammen i et forbrændingskammer (paprøret for enden af raketpinden). Når krudtet eksploderer, bliver der udviklet gasser, der suser ud i bunden af kammeret og er med til at løfte raketten.
De smukke farver, brag og knitren opstår, når indholdet af “Stjernekammeret” eksploderer. Her er det fx tørrede ærter dyppet i krudt og metalsalte, der giver de smukke mønstre på himlen.
Inspiration til den matematiske samtale
Du kan tale med dine elever om, hvad der ville ske, hvis du måtte fylde dobbelt så meget krudt i rakettens forbrændingskammer. Ville den flyve dobbelt så højt? Nytåret kan også være en god anledning til at tegne raketter i GeoGebra eller på papir. Og måske regne på hvor stort et forbrændingskammer skal være for at rumme 75 gram krudt? Du kan også lave et samarbejde med en af skolens fysiklærere for at nå nye højder med raket-matematikken.
Pengene går op i røg
Børnefamilier i Danmark brugte i gennemsnit cirka 250 kroner på fyrværkeri i 2015. I Danmark bruger vi i alt mellem 300 og 400 millioner kroner på fyrværkeri. Der må fyres nytårskrudt af fra den 27. december til og med den 1. januar. Forbruget til fyrværkeri pr. familie var i øvrigt mindst i Region Hovedstaden og størst i Region Sjælland i 2015.
Inspiration til den matematiske samtale
Disse fakta kan lede frem til endnu en samtale om matematik, der handler om vores forbrug af krudt. Hvor mange mellemstore raketter er det pr. familie, hvis en raketpakke med 6 af dem koster 99 kroner? Hvad kunne danskerne ellers have fået for 350 millioner kroner? Hvor mange penge går op i røg i minuttet, hvis afskydningen var jævnt fordelt over den periode, det må affyres? Og hvorfor bruger de i øvrigt færre penge på nytårskrudt i Region Hovedstaden?
Nogle af de spørgsmål, du kan stille videre til dine elever, vil føre endnu flere spørgsmål med sig. Andre kan man ikke besvare med sikkerhed, mens nogle spørgsmål helt sikkert vil kalde på eksperthjælp fra fysiklæreren.
Men fortvivl ikke. Selvom I ikke nødvendigvis finder det rette svar, så har I haft en samtale om og med matematik, der er med til at gøre jer klogere!
