Nysgerrighed driver den digitale tilgang
Alle matematiklærere på Hornslet Skole bruger MatematikFessor som et digitalt supplement i undervisningen. Anders Bentzen er én af dem og har samtidig været med til at udbrede brugen af det digitale univers blandt sine kolleger.
Af Elisabeth Holst
Hornslet Skole er med sine godt 800 elever en stor skole. Ca. 30 ud af de omkring 80 lærere underviser i matematik og bruger i dag MatematikFessor som et digitalt supplement i deres undervisning. Anders Bentzen er én af dem. Anders brænder for at optimere sin undervisning med de digitale muligheder.
Anders blev uddannet i 2008 og er i dag matematiklærer og matematikvejleder på Hornslet Skole i Syddjurs. Anders fortæller om sin tilgang til at koble det digitale univers på undervisningen i matematik:
– Jeg kom ud at undervise, da MatematikFessor var ret nyt. Der er langsomt bygget flere og flere ting på. Jeg er nysgerrig og har bare altid testet af på portalen. I starten brugte jeg Fessor som et fantastisk værktøj til at træne færdigheder. Siden blev jeg nysgerrig på kompetencer, resultater og statistikker … og senest på de aktiviteter, der er lagt ud. Så jeg er hele tiden selv nysgerrig efter at teste det nye af. Igennem min vejlederfunktion har jeg så også givet mine erfaringer videre til mine kolleger. Jeg har sparret med dem … og også fundet ud af, hvem der er gode til at bruge portalen, og hvem der måske gerne vil have en hjælpende hånd. For det handler om, at alle matematiklærerne på skolen bliver gode til at udnytte de digitale hjælpemidler, så vi får optimeret vores undervisning mest muligt.
I starten brugte jeg Fessor som et fantastisk værktøj til at træne færdigheder. Siden blev jeg nysgerrig på kompetencer, resultater og statistikker.
Fokus på at lære at bruge SuperTræneren og statistikmodulerne
Fælles for matematiklærerne på Hornslet Skole er, at de har været med på det digitale og har kunnet se det smarte i at koble et digitalt værktøj på undervisningen.
– De to ting, vi har haft mest fokus på at lære i år, er SuperTræneren og brugen af statistikmodulerne. SuperTræneren er i den grad synlig læring for de elever, der ikke rigtig kan forstå deres læringsmål. De går fra rød til grøn, og ser, at de har rykket sig. Statistikkerne er gode til at give overblik og vise retning. Når jeg bruger Fessor til at teste eleverne, får jeg et brugbart billede af, hvordan klassen som helhed og de enkelte elever har bevæget sig i løbet af året. Det kan vi bruge, når vi skal tilrettelægge undervisningen næste skoleår, så vi sætter ind inden for de 3-4 emner, hvor vi kan se, at eleverne har flest faglige huller.
Om mulighederne med statistikker på elevniveau fortæller Anders:
– Statistikkerne med indsats og resultater er rigtig gode til de svage elever, men jeg ser det også som et stærkt redskab til de dygtige elever, fordi billedet er så nuanceret. Det fremgår tydeligt, at der faktisk er nogle områder, et 12-tals barn også kan træne, og det er ofte en øjenåbner for både elev og forældre. Så jeg bruger også elevstatistikkerne til skole/hjem samtalen. Generelt er statistikkerne gode at tage udgangspunkt i. Når vi analyserer statistikkerne, er det bare enormt vigtigt, at vi forholder os til, at der sidder levende små mennesker i den anden ende.
Statistikkerne med indsats og resultater er rigtig gode til de svage elever, men er også et stærkt redskab til de dygtige elever, fordi billedet er så nuanceret.
Anders summerer plusserne ved det digitale univers op således:
– For mig betyder de digitale hjælpeværktøjer, at jeg har samme arbejdsbyrde som før. Forskellen ligger i, at jeg nu kan gå mere i dybden med problemstillinger inden for elev-feltet. Og det gør, at jeg kan sætte endnu mere fokus på selve undervisningen og tilgodese de enkelte elever mere i timerne.