Når du taler, lytter vi
Vi får løbende tilbagemeldinger på det nye Matematikfessor, og dem bruger vi til at lave de forbedringer, I efterspørger. På den måde sikrer vi os, at Matematikfessor fungerer optimalt for de allervigtigste i ligningen – jer, der bruger det.
I mailen her kan du læse om tre tilføjelser og forbedringer, som vi har lavet ud fra jeres feedback. God fornøjelse – og tusind tak for hjælpen.
Badges
Vi ved, jeres elever kommer til at savne de medaljer og trofæer, som de kan optjene på det gamle Matematikfessor.
Derfor har vi en række helt nye badges på vej i det nye Matematikfessor – her kan eleverne fx få Tidsrøveren-badget, hvis de får guld i 10 emner i Supertræneren, eller optjene Fatter minus-badget, hvis de er benhårde til minusstykker.
De gamle medaljer, trofæer og levels udgår, men eleverne får et nyt badge, som viser, hvor mange medaljer og trofæer de nåede at optjene på det gamle Matematikfessor – de kan dog ikke se levels. De nye badges lander til skolestart, så der er masser af nye matematiske udfordringer at kaste sig ud i.
Forbedret søgefunktion
Vi har forbedret søgefunktionen, så det er nemmere at finde det indhold, du har brug for. Vi har også gjort det muligt at tilføje indhold til skoletasken direkte fra forhåndsvisningen. Det betyder, at når du fx søger et opgavesæt frem, kan du tjekke indholdet ud og derefter tilføje opgavesættet til din skoletaske med et enkelt klik.
Ændre klassetrin i Supertræneren
I Supertræneren bliver det snart muligt at ændre, hvilket klassetrin dine elever træner på. Hvis du har en elev, der har brug for ekstra udfordringer, eller én, der har brug for lidt lettere opgaver, kan du justere op og ned på klassetrinnet for den enkelte elev – selvfølgelig uden at eleven kan se, hvilket klassetrin de træner på.
Nysgerrig? Besøg det nye Matematikfessor her.