Sæt lyd til matematikken med MatMusik på MatematikFessor

Med MatematikFessors 30 MatMusik-videoer kan dine elever træne og lære tabellerne fra 1 til 10 på en sjov og rytmisk måde. Ud over de 10 tabelsange kan du også finde 20 sange om matematiske begreber, der berøres på en musikalsk og lettilgængelig måde.

De i alt 30 sange understøttes af enkle, animerede videoer og er inddelt efter klassetrin fra 0. til 3. klasse. Musikken er et alternativ til de gængse remser og let at gå til selv for de yngste, da videoerne er bygget op omkring farver og illustrationer. Fælles for sangene er, at de appelerer til forskellige sanser. Det kan gøre det lettere for nogle af de mindre skolebørn at blive dus med matematikkens begrebsverden og regnearter. MatMusik er lavet med ambitionen om at gøre det samme for tallene, som ABC-sangen gør for alfabetet.

Alle sangene findes også som karaoke-udgaver, som kan eksempelvis bruges, når eleverne har hørt sangene nogle gange og de skal udfordres på, hvor meget af sangene de kan huske.

Her kan du se og høre 2-tabellen:

Sådan finder du MatMusik-videoerne på MatematikFessor

Som lærer finder du alle MatMusik-videoerne ved at søge på “MatMusik” i søgefunktionen på MatematikFessor under “Fessors lærerværelse”. Her kan du enten afspille videoerne på en fælles skærm for hele klassen, eller du kan give videoerne for til dine elever ved at klikke på “tilføj”. Du kan også finde dem under “Indhold” i menubjælken -> vælg “Bogreol” og klik på “MatMusik”-bogen.

Som elev kan du finde MatMusik-videoerne ved at klikke på “Bogreolen” i menubjælken -> klik på “MatMusik”-bogen.

Brug MatMusik-videoerne i din undervisnig

Du kan selvfølgelig bruge MatMusik-videoerne lige som du vil. Her giver vi dig to eksempler på, hvordan du kan sætte videoerne i spil i din undervisning:

1. Start nye emner op med en MatMusik-sang

Sangene er gode til at understøtte arbejdet med de faglige emner de passer til. At bruge sangene regelmæssigt vil kunne hjælpe eleverne ved løsning af opgaver, da rim og remser, giver en bedre hukommelse om det lærte.

Hvis I fx skal til at arbejde med lige og ulige tal, kan du som lærer starte dine undervisningstimer op med at sætte videoen på og synge sangen med dine elever. Når eleverne skal arbejde selv, og støder på problemer i emnet, kan du minde dem om sangen, og det kan ofte hjælpe dem videre selv.

Generelt er det en god idé at lege læring ind. Eleverne kan ofte også godt gennemskue, at det at lære sangene udenad, faktisk hjælper dem og gør dem dygtigere.

2. Brug sangene som pausemusik mellem aktiviteter

Det giver ro og hygge, at eleverne går rundt og synger med på en sang fx imens de rydder op på deres bord, pakker sammen, og bagefter skal gøre sig klar til noget nyt og finde tilbage på deres plads. Man kan også bruge det på vej ud til frikvarter eller lignende. Nogen gange kan det være rart, at eleverne synger, i stedet for at de snakker. Samtidig giver det også en fornemmelse for børnene om, hvor lang tid de har til at fx pakke sammen og være klar til det næste.

Sangene kan også bruges, når der er spisepause – selvom man skal passe på med at synge med mad i munden. Her kan man evt. introducere nye sange, som de bare skal lytte til i første omgang. På den måde kan man også godt “snige” fx tabelsange ind, som de i realiteten ikke er på niveau med, men det at sangene ubevidst lagrer sig, hjælper dem på et senere tidspunkt.

 

MatMusik-videoerne er tilgængelig for alle elever, der er brugere af portalen. Skoler og institutioner, der ikke har abonnement på MatematikFessor.dk, kan købe MatMusik med mængderabat ved køb af minimum 20 enheder her.

Rigtig god fornøjelse med matematikundervisningen!

Recent Posts

Start typing and press Enter to search