Kom med på en matematisk rejse tilbage i tiden

I den nye bog i Bogreolen, Historisk matematik, kan du nu tage dine elever med på en matematisk tidsrejse til Det Gamle Grækenland.

Med bogen, Historisk matematik, tager du fat på den vestlige verdens spæde livtag med matematikken. De foreløbig fem første kapitler i bogen er dedikeret til fem forskellige græske matematikere. Gennem film og aktiviteter tager de dig og dine elever med på en matematisk dannelsesrejse 2.500 år tilbage i tiden.

Få en lille smagsprøve på filmene her:

Matematik i et nyt perspektiv

Der står i vejledningen til faget Matematik, at “Eleverne skal igennem undervisningen opleve og erkende matematikkens rolle i en historisk, kulturel og samfundsmæssig sammenhæng”.

Med bogen, Historisk matematik, får du netop en god indgangsvinkel til at sætte Matematikkens historie i relation til nutiden. I kraft af de fem minutter lange film om de gamle grækere bliver matematikken nærmest levende og vækker nysgerrighed. Det kan være med til at inspirere eleverne, forklarer Kasper Holst Hansen, direktør i EduLab og ophavsmand til filmene:

“Det her er en mulighed for at fortælle gode historier. Det er en måde, der giver mulighed for at rumme alle – også dem, der ikke nødvendigvis er gode til matematik. Og så giver filmene en mulighed for at zoome tilbage til den matematik, vi har bygget ovenpå lige siden”.

I researchen til filmene har Kasper Holst Hansen fået fornyet respekt for de gamle grækere:

“Jeg er imponeret over, hvor langt de nåede med så få matematiske værktøjer. De har så at sige gennemtænkt stor matematik på et skrøbeligt grundlag. De har kunnet forestille sig virkelig meget – samtidig med, at de har skullet skabe et sprog, de kunne bruge til at tale om matematikken”.

Det finder du i bogen

Bogen, Historisk matematik, er opbygget af fem kapitler, der alle består af en cirka fem minutter lang film med fokus på en udvalgt filosof og matematiker fra Det Gamle Grækenland. I filmene bliver overleveringerne om de græske filosoffer og matematikere suppleret med grafik, der understøtter den matematik, kapitlerne også handler om. Derudover findes der aktiviteter, der knytter sig til de forskellige kapitler. I disse aktiviteter får eleverne mulighed for at arbejde geometrisk med matematiske beviser på samme vilkår som de gamle grækere.

I kapitlet om Thales finder du fx en aktivitet, der beskæftiger sig med beviset for Thales’ sætning. Derudover kan eleverne arbejde med, hvordan de ved hjælp af simpel geometri kan bestemme højden af pyramiderne og et skibs afstand til kysten.

Udover aktiviteterne er der også lektioner i kapitlet om Thales og Pythagoras, der gennemgår beviserne for henholdsvis Thales’ og Pythagoras’ sætninger.

Afsæt i få skriftlige kilder

En stor del af de gode historier med flere tusind år på bagen er blevet overleveret mundtligt gennem generationer, før de blev nedskrevet. Så det er ikke sikkert, at historierne faktuelt er helt korrekte. Vi beskriver derfor filmene som anekdotiske. Matematikken, der bliver tilskrevet de forskellige gamle grækere kan også sagtens have andre ophavsmænd.

Der er fx eksempler på, at andre kulturer benyttede sig af den pythagoræiske læresætning før Pythagoras blev født. Det kan derfor ikke udelukkes, at han har lært om den og ikke selv opfundet den. Dette ændrer dog ikke på, at det i den brede offentlighed er ham, der har lagt navn til den.

Vi ved heller ikke præcist, hvordan Hippasus døde. Der er dog ikke så meget tvivl om, at det var matematikken, der kostede ham livet, fortæller Kasper Holst Hansen:

“De slog hinanden ihjel dengang. Når ny viden ikke passede ind i det verdensbillede, der var gældende, så var det med livet som indsats, at man præsenterede sine ideer. Det gjaldt for Hippasus, der fandt de irrationelle tal i form af √2.

I dag er matematikken knap så farlig. Der er derfor kun gode grunde til at tage dine elever med på en rejse tilbage i tiden og møde matematikken i Det Gamle Grækenland.

Læs også: Hjælp dine elever godt ind i gymnasiet

God fornøjelse!