”Jeg er ikke sådan en, der giver op”

Lærerne vurderede 15-årige Hiba Saleh uegnet til gymnasiet i 8. klasse. Men Hiba havde en anden opfattelse. Med viljestyrke og en supplerende saltvandsindsprøjtning fra folkene bag e-læringsportalen MatematikFessor vendte hun nederlag til succes.

Det er en vinterdag i 8. klasse på Arenaskolen i Greve. Men ikke en hvilken som helst dag, der bare glider ud med de andre i kalenderen. Det er dagen, hvor hver enkelt elev vil modtage en kuvert, hvori ordet ’egnet’ eller ’uegnet’ optræder. Lærerteamet i klassen har opvejet de unges faglige og sociale kompetencer, og nu skal dommen falde. Tror de, at den enkelte elev kan klare sig igennem en ungdomsuddannelse eller ej?
– Jeg har altid ligget på vippen. På den ene side er jeg stærk mundtligt, og jeg kan godt lide at lære noget. På den anden side var jeg bagud med de ting, som de andre kunne, allerede fra 4. klasse, forklarer Hiba, der har fået ekstra undervisning i matematik og dansk fra 5. klasse.
På den måde er hun vant til, at der skal kæmpes hårdt for at nå resultater. Mens strategien med at deltage aktivt i timerne gav fine karakterer i 7. klasse, er det gået stejlt ned ad bakke i 8. i takt med, at de skriftlige opgaver vejer tungere.
– Da opdagede lærerne, at jeg havde problemer med at følge med i undervisningen, siger Hiba.

Modstand gør stærk
Derfor er hun meget realistisk, da klasselæreren går rundt mellem bordene og deler de skæbnesvangre kuverter ud. Kun de uegnede får en hilsen. Så da han stopper op ved hendes bord, ved hun godt, hvad klokken har slået.
– Jeg blev selvfølgelig ked af det. Men jeg tog også afslaget som en hjælp til at finde ud af, hvad jeg skulle sætte fokus på. Nu ventede der en udfordring foran mig. Hvad lærere siger er bare ord. Det, der betyder noget, er mine egne handlinger, siger Hiba.
På den måde bliver modstanden benzin på hendes motor. Teenageren har nemlig en anden plan. Hun har en drøm om at uddanne sig til tandtekniker eller tandlæge, så hun er afhængig af en dag at kunne sætte en studenterhue på hovedet.
– Jeg vidste bare, at jeg ikke skulle give op, siger hun.
Det bliver sommerferie, og da klokken ringer ind til endnu et skoleår, er noget forandret i Hiba. Hun har sat sig for, at hun i løbet af 9. klasse vil rykke karaktererne fra de allerlaveste og op til et niveau, som åbner dørene til gymnasiet og hendes drømme.

Nye metoder med MatematikLøft
Hiba er langt fra den eneste, der kæmper med lave karakterer på Arenaskolen. Ledelsen beslutter derfor at lave en målrettet indsats for at hæve gennemsnittet hos de fagligt svageste. I seks klokketimer om ugen skal Hiba sammen med syv andre elever i klassen modtage supplerende undervisning af en matematiktræner fra MatematikFessor, kaldet MatematikLøft.
– Den største forskel var, at her var der virkelig tid til at få forklaret tingene. Hvis der er 23 elever i klassen, og man er den eneste, der ikke forstår, hvad læreren siger, så er det skamfuldt at indrømme. I klassen med matematiktræneren blev jeg mere modig med at spørge, fordi jeg vidste, at de andre også havde svært ved matematik, forklarer Hiba.   

Selve opbygningen af timen er også anderledes, end hvad hun er vant til. I stedet for kun at have tavleundervisning efterfulgt af opgaver, oplever hun nu flere skift undervejs.  
– Matematiktræneren gjorde meget ud af at vise, at der er flere metoder til at løse den samme opgave, og han brugte tit digitale værktøjer. Jeg har aldrig set én, der kunne komme med de samme ideer i timen som ham, siger hun.

Pointen kom undervejs
Hiba og de andre elever modtager også den almindelige undervisning i løbet af 9. klasse. Matematiktræneren udgør derfor kun et supplement, og resultaterne begynder så småt at vise sig.
– Jeg følte, at jeg blev klogere. Jeg sad ikke fast i en opgave så lang tid længere, siger Hiba.
Til spørgsmålet om, hvad hun tror har gjort, at hun begyndte at lære de basale færdigheder, svarer hun:
– Flere af pointerne fortalte underviseren ikke direkte til os. Det lod han os selv indse henad vejen, og det virkede rigtig godt, siger Hiba.
Et eksempel er, da eleverne bliver sat til at gennemgå plus og minus, som er en del af indskolingspensum, til stor undren for 9.-klasseseleverne.
– Jeg var en af dem, der brokkede mig, for så dumme var vi altså heller ikke, siger hun.
Men da matematiktræneren senere viser, hvordan matematik er bygget op, og at det er nødvendigt at have helt styr på plus og minus som et fundament til at forstå de sværere ting, kan Hiba pludselig se pointen.
Til terminsprøven i 9. klasse opnår hun karakteren 4 i både færdigheds- og problemregning – to karakterer over, hvad hun er vant til. Fuld af selvtillid sender hun en lille besked af sted til sin matematiklærer:
– Jeg sagde til ham: ’Du kommer til at blive overrasket over, hvad jeg får til afgangseksamenen’, for hvis jeg kunne gå fra 00 til 4, kunne jeg også få 7 til eksamenen!

Mor og far er stolte
Som en lille kriger sætter Hiba nu alle sejl ind for at nå sit mål, og forældrene bakker også deres datter op. Hver dag efter skole tager hun hjem og bruger en time på opgavebanken under MatematikFessor-portalen, SuperTræneren, inden hun læser resten af sine lektier. Indsatsen giver afkast. Til eksamenen opnår Hiba 4 og 7 i de skriftlige prøver, mens det stikker helt af for hende til den mundtlige eksamen.
– Jeg var ikke så nervøs, og jeg kom op i et emne, jeg gerne ville. Det gik rigtig godt, og jeg fik forklaret de ting, jeg ville, siger hun.
Hiba, som har ligget i bunden af karakterskalaen, siden hun fik det første standpunkt, går den dag fra skolen med karakteren 10 og et ’superflot klaret’ fra sin matematiklærers mund.
Dine forældre må være stolte af dig?
– Ja, jeg ringede også til dem som det første, da jeg kom ud fra eksamenen. De er stolte af mig, uanset hvad jeg laver. Det var ikke så meget tallet i sig selv, men de var stolte af, at jeg havde kæmpet sådan for det.

Hjælp gav tillid til egne evner
Skal hun selv opsummere sin historie, lyder den:
– I starten havde jeg jo givet op på matematikken, men da jeg fik hjælp til at forstå det bedre, så fik jeg også tillid til at fortsætte på et højere niveau. Nu er jeg optaget på gymnasiet, og det betyder rigtig meget for mig, siger Hiba.
Inden hun fjumrer ud i sommerferiens fristelser, har hun en sidste besked til andre elever, der i første omgang bliver erklæret uegnet til at tage en ungdomsuddannelse:
– De skal have det som et mål at vise læreren, at de godt kan. Hvis det er noget, som de virkelig vil, så kan de sikkert også godt. Jeg lærte, at jeg ikke bare skal give op, men kæmpe. Og det kan de også, slutter Hiba.