Hold 100-dages fest i indskolingen!

Der er ingen grund til at gå glip af en god fest, selvom du og dine elever er hjemsendt. Med lidt inspiration herfra kan du hurtigt planlægge en række sjove aktiviteter til dine elever i indskolingen, som de kan lave hjemmefra på 100-dagen.

Nogle af aktiviteterne egner sig godt til at lave i det virtuelle klasselokale, mens andre er bedre at give for som lektie, så eleverne kan lave dem i fællesskab med deres forældre.

Forplejningen skal være i orden

Når man skal holde en god fest, er forplejningen et af de vigtigste elementer. Derfor er det en god idé at sørge for, at eleverne har lidt at hygge sig med til den virtuelle fest.

Få elevernes forældre med og sørg for, at I tilsammen i klassen har f.eks. 100 vingummibamser, 100 lakridsbogstaver, 100 mandarinbåde og 100 æblestykker med til festen.

Lav aktiviteter om tallet 100

Her finder du 20 aktiviteter, du kan lave med dine elever.

Nr. Aktivitet
1 Tæl til 100 sammen i jeres virtuelle klasselokale
2 Tæl baglæns fra 100 og ned
3 Hop 100 gange i træk
4 Tag 100 skridt og se, hvor langt du kommer
5 Find tilsammen 100 af den samme figur
6 Tegn tilsammen 100 forskellige typer af én bestemt figur
7 Skriv alle tallene ned fra 1 til 100
8 Se, om I tilsammen kan lave 100 armbøjninger eller mavebøjninger
9 Find et sted hos dig selv, hvor tallet 100 står
10 Brug et målebånd eller en tommestok og find en genstand, som måler ca. 100 centimeter
11 Brug en digital vægt og find en genstand, der vejer ca. 100 gram
12 Løb 100 meter sammen med dine forældre eller søskende og tag tid
13 Kig i reklameaviser og find en ting, der koster 100 kroner
14 Stå på ét ben i 100 sekunder
15
Knyt din hånd og stræk dine fingre 100 gange i alt
16 Vær stille i 100 sekunder
17 Vis, hvordan du kan dele 100 i to – både med lige mange i hver og med et forskelligt antal i hver
18 Se, om du kan lave planken i 100 sekunder
19 Tegn en tegning om tallet 100
20 Klap 100 gange, fordi du nu har været i skole 100 dage dette skoleår!

Stil spørgsmål om tallet 100

Nedenfor får du 18 forslag til spørgsmål, du kan stille dine elever.

Nr. Spørgsmål
1 Hvor meget er 100 kilo? Hvordan kan vi finde ud af det uden en vægt? 
2 Hvor meget tror I, at 100 fjernsyn fylder? 
3 Hvor længe tror I, der går, før 100 biler er kørt forbi der, hvor I bor? 
4 Hvor mange børn har tilsammen 100 ben?
5 Hvor mange hundrede elever tror I, der går på skolen?
6 Hvor mange 100 mennesker tror I, der bor i byen? Hvordan kan vi finde ud af det? 
7 Hvor mange børn har tilsammen 100 fingre? Eller 100 ører og øjne? 
8 Hvor lang tid er 100 sekunder? 
9 Hvor lang tid er 100 minutter? 
10 Hvor langt er 100 kilometer? 
11 Hvor langt er 100 centimeter? 
12 Er 100 kroner mange penge? 
13 Har I 100 af en slags derhjemme? Bamser, bøger eller byggeklodser? 
14 Hvornår er 100 mange? 
15 Hvornår er 100 få? 
16 Hvor lang tid tror I, det tager at spise 100 is? 
17 Hvor mange børn skal ligge efter hinanden, før vi kan nå 100 meter? 
18 Kan vi nå det med alle os i klassen? 
Hvis 100 stadig er lidt for mange at tælle til for nogle af dine elever, så husk, at de kan nøjes med at tælle til 10, 10 gange.

Nu er bolden givet op, så god fornøjelse og rigtig god 100-dages fest! 

Recent Posts

Start typing and press Enter to search