Her finder du julemateriale til matematikundervisningen

Selvom eleverne for andet år i træk skal hjemsendes i december, må det ikke ødelægge julehyggen! MatematikFessor har en masse materiale, som kombinerer julehygge og matematik. Vi guider dig til, hvordan du lettest planlægger din undervisning i juletiden.

Sådan finder du julematerialet

Når du søger på Jul, finder du MatematikFessors store udvalg af julemateriale. Der er bl.a. masser af PDF-opgaver og aktiviteter, som er nemme at printe ud og tage i brug med det samme. Du kan også blot nøjes med at klikke på inspirationsordet Jul. Så vil du også få vist portalens julemateriale.

Hvis du har brug for et overblik over materialet, kan du hente denne klikbare pdf, vi har lavet i anledning af december måned. Derudover har vi udvalgt lidt forskelligt juleindhold fra portalen, som du kan læse meget mere om her på siden.

Julehæfte til 0. klasse

Vi har samlet et helt Julehæfte på 11 sider til elever i 0. klasse, som du kan printe ud og lade børnene hygge sig med i klassen eller hjemme. Julehæftet fokuserer blandt andet på optælling, talrækker, 10-venner og addition med 1-cifrede tal.

Klassens julebanko til 0. – 3. klasse

Klassens julebanko er en hyggelig aktivitet, som plejer at være et hit for eleverne i 0. – 3. klasse. Her træner børnene symboler, udtryk og talforståelse.

Bankoplade og en tilhørende julehistorie er lige til at printe ud. Du skal blot tænde kalenderlyset og skrive dine elevers navne ind i historien – og så er du klar.

Når I spiller julebanko i klassen, vælger eleven selv en række tal og skriver dem på bankopladen. Du læser julehistorien op og holder pause ved alle tal, så eleverne kan tjekke deres plade og krydse tallene af. 

For at være sikker på, at du har alle børn med, kan du skrive tallene 1-30 eller 1-50 på tavlen og krydse dem af, mens du læser dem op. Husk at købe pebernødder til de elever, som får banko! 

Kalenderopgaver til 1. – 6. klasse

MatematikFessors kalenderopgaver er lavet som en samling af 15 små Læs-Tænk-Regn juleopgaver. Du kan med fordel klippe julematerialet ud og lægge dem i en kuvert, så der er en ny opgave til hver dag i december. De kan også bruges som poster i et juleløb. Det er kun fantasien, der sætter grænser!

Hvid jul i Danmark til 9. – 10. klasse

Opgaverne Hvid jul i Danmark er udformet som Læs-Tænk-Regn opgaver, der centrerer sig om fænomenet hvid jul. Eleverne skal bl.a. undersøge, hvor mange år der i gennemsnit går mellem, at der er hvid jul i Danmark, og hvad sandsynligheden er for gråt og mildt vejr juleaften.

Fessors julekalender 2020

For 10. år i træk kan dine elever også deltage i Fessors julekalender. Hver dag åbner eleverne en låge med et nyt spørgsmål i kategorien “små grublere”. De kan løse dem hver for sig, parvis eller i plenum. Spørgsmålene er differentierede til hvert klassetrin, så alle fra 0. – 10. klasse kan være med. Og igen i år er der selvfølgelig flotte præmier til de 25 flittigste klasser.

Rigtig god fornøjelse med Fessors julemateriale og rigtig god december!

Recent Posts

Start typing and press Enter to search