Deltag i Matematikfessors Julekalender 2023!

For 12. år i træk kan du og dine elever deltage i julekalenderen på Matematikfessor, hvor I kan vinde præmier, fx en biograftur til hele klassen eller lidt guf til januarhyggen. Læs med her og bliv klogere på, hvordan I vinder årets julekalender.  

Svar på små grublerier hver dag 

 Fra den 1. til den 24. december har alle elever og lærere med adgang til Matematikfessor mulighed for at deltage i Fessors julekalender. Hver dag kan eleverne åbne en låge i kalenderen og svare på et matematisk julespørgsmål. Spørgsmålene er i kategorien ”små grublerier” og er differentierede i forhold til klassetrin, så alle fra 0.-10. klasse være med. 

Eleverne kan finde julekalenderen, når de er logget på Matematikfessor.dk og klikker på ikonet med Fessor, der har en nissehue på. 

Som lærer skal du vælge ‘Matematikfessor.dk’ i øverste venstre hjørne i stedet for ‘Fessors Lærerværelse’. Herefter er fremgangsmåden den samme som for eleverne. Alternativt kan du øverst på Lærerværelset klikke på Fessor-ikonet og komme direkte ind til julekalenderen. 

Få hele klassen med og øg jeres vinderchancer 

I julekalenderen får eleverne et nyt spørgsmål hver dag, som de selv kan gå ind og besvare. Det er dog oplagt at afsætte tid til at arbejde med spørgsmålene parvis eller i plenum i klassen de dage, I har matematikundervisning. På den måde kan du også bedre sikre, at alle dine elever får indtastet svaret til hvert spørgsmål i julekalenderen. Det vil forbedre klassens vinderchancer, da det handler om at være flittig og få så mange besvarelser fra klassens elever som muligt. 

I behøver ikke svare på spørgsmålene på dagen. I kan fx sagtens åbne weekendens og mandagens låger om tirsdagen og svare på dem der. 

Præmier til de 3 flittigste klasser 

Julekalenderen er en landsdækkende konkurrence med præmier til de 3 flittigste klasser. Den kan også bruges til en venskabelig dyst mod de andre klasser på skolen. Så det er bare med at skrue op for julehyggen og svare på sjove matematiske opgaver. 

I kan vinde: 

  • 1. præmien: biografbilletter til hele klassen 
  • 2. præmien: slik og flotte Matematikfessor-plakater 
  • 3. præmien: slik

Vindere af julekalenderen 

Vinderne offentliggøres efter juleferien øverst på forsiden af Matematikfessor.dk, hvor vi linker til et indlæg her på FessorsForum.dk. 

Vi håber, at du og dine elever får en god december og har lyst til at deltage i vores matematiske julekalender! 

Holder Fessor jul i 2024?

Ja, for søren! Til sommer lukker det gamle Matematikfessor, men bare rolig – der kommer stadig til at være masser af julehygge på det nye Matematikfessor til næste år. Måske har du ikke set det nye Fessor endnu? Så kan du besøge det lige her!

Pssst … Har du ikke adgang til Matematikfessor? 

Hvis din skole ikke har adgang til Matematikfessor, kan du kontakte os og få en prøveperiode. Du finder vores tilmeldingsformular lige her. 

Vær opmærksom på, at det kun er matematiklærere og andre fagpersoner, som vi opretter en prøveperiode til. Er du elev, og vil du vildt gerne deltage i julekalenderen, skal du tage fat i din matematiklærer og få ham eller hende til at tage kontakt til os. 

Rigtig glædelig fornøjelse! 

Recent Posts

Start typing and press Enter to search