Coding Islands: Sjovt kodespil på MatematikFessor
Coding Islands er et kodespil, som især vil være sjovt for eleverne i 3. til 9. klasse. Det giver dem erfaring med blokprogrammering, som er en simpel måde for eleverne at arbejde med kodning på.
Se Mette og Klaus præsentere Coding Islands i videoen herunder.
Spillet giver eleverne gode forudsætninger til at forstå de grundlæggende elementer i kodning, så de senere kan arbejde videre med kodning i mere avancerede former.
De forskellige kodebits introduceres en efter en, og eleverne danner sig erfaringer med de nye funktioner. På den måde holdes eleverne i hånden hele vejen igennem spillet.
Spillet kort fortalt
Kort fortalt skal PiratFessor eller Ruby finde så mange guldskatte som muligt. Der er i alt fire forskellige eventyr, som foregår på nogle øgrupper.
De 3 første eventyr stiger gradvist i sværhedsgrad, så eleverne løbende bliver introduceret til forskellige udfordringer, muligheder og stumper af kode.
Elevens opgave er at løse banerne med den mest effektive kode. Det vil sige, at for at få max stjerner skal eleverne lave den korteste kode med færrest bevægelser. Når opgaven er løst, får eleven sin “belønning” i form af stjerner.
Anbefaling til elevarbejde
Coding Islands første eventyr er designet til, at eleven kan lære spillet at kende uden hjælp fra læreren. Eleverne skal prøve sig frem og på den måde lære de grundlæggende funktioner i spillet.
Vi anbefaler, at eleverne arbejder sammen i makkerpar – men gerne på to computere. Dermed får de begge gjort sig nogle erfaringer med spillets forskellige funktioner. Samtidig kan de reflektere i fællesskab.
Når du er logget ind på MatematikFessor.dk, kan du finde lærervejledningen ved at skrive Coding Islands i SuperSøgeren. Eller du kan blot klikke her.
Derfor skal du bruge Coding Islands i undervisningen
#1 Med Coding Islands arbejder eleverne med algoritmer. De skal analysere og forstå hvilke problemer, de vil løse med koden. Spillet giver øjeblikkelig feedback på en idé. Eleven kan opstille, afprøve og tilrette idéen, indtil problemet er løst og udløser en “belønning” i form af stjerner.
#2 Kodning og programmering er i høj grad baseret på matematiske principper. Når eleverne koder, træner de evnen til at ræsonnere og tænke logisk. I hver bane er formålet klart og spillets stigende sværhedsgrad vil fastholde elevernes motivation og samtidig understøtte deres progression.
#3 Coding Islands er baseret på et erfarings- og dialogbaseret læringssyn. Gennem undersøgelse, afprøvning og samtale får eleverne erfaring med at kode. Denne erfaring gør deres viden mere vedkommende, forståelig og nem at huske, når de skal bruge den i andre sammenhænge.
Sådan finder eleverne Coding Islands
- Hold musen over “Træning” i menuen på MatematikFessor.
- Klik på “Spil”.
- Klik på “Coding Islands”.
Ønsker dine elever at spille Coding Islands på tablet eller smartphone, kan de søge på Coding Islands i App Store eller Google Play og logge ind med deres UNI Login.
Det vil sige, at spillet virker på både desktop, tablet og smartphones.
Hvad koster Coding Islands?
Coding Islands err en del af både basis- og fuldpakken. Det vil sige, at du og eleverne kan tilgå spillet, når I har abonnement på MatematikFessor.dk.
Ønsker du at få en prøveperiode på MatematikFessor.dk, hvor dine elever blandt andet kan prøve kræfter med Coding Islands?
Læs mere og udfyld formularen her for at få en prøveperiode.
Har du spørgsmål?
Vores support er åben hverdage mellem kl. 8 og 15 på både telefon 88 82 66 77 og mail [email protected]
Du er selvfølgelig også mere end velkommen til at kontakte vores markedskonsulenter, der gerne hører fra dig.