Bliv klædt på til forårets skole-hjemsamtaler
Med MatematikFessors skole/hjem-analyse kan du gå velforberedt til skole/hjem-samtalerne. Blandt andet fordi du kan give forældrene en overskuelig statistik over deres barns styrker og svagheder. Du kan i øvrigt også bruge den, når du skal lave elevplaner.
Skole/hjem-analysen på MatematikFessor viser dig, hvor dine elever er stærke, og hvor de har deres faglige huller. Hvis I bruger MatematikFessor jævnligt, kan du med udgangspunkt i de opgaver, du har sendt til eleverne – og den træning, de selv har taget initiativ til, få et samlet overblik over elevernes niveau.
Hvis I ikke bruger MatematikFessor jævnligt, får du her nogle andre muligheder for at generere brugbare statistikker om din klasse og dine elever.
Lad eleverne arbejde bredt – træk en analyse
Hvis eleverne ikke plejer at sende opgaver til dine elever på MatematikFessor, kan det være en fordel at sende dem nogle få opgavesæt med bredde i emnerne. Det giver et øjebliksbillede af elevernes niveau. I skole/hjem-analysen kan du så nøjes med at kigge på den periode, hvor de har arbejdet med f.eks. færdighedsregninger. Hvilke discipliner, du vil undersøge, kan variere. Du kan finde opgavesæt med forskellige spørgsmål ved at lede efter opgavesæt med søgeordene repetition, færdighedsregning, blandede spørgsmål eller prøve. Husk at kigge opgavesættene igennem for at tjekke, om de rummer de emner, du vil have indsigt i.
Ved at bruge de differentierede opgavesæt kan du også nemt sammensætte opgaver, der indeholder varierende opgaver inden for det samme emne. Hvis du grupperer dine elever ved at trække dem sammen med “flytte-pilen”, kan du sende et opgavesæt med enslydende spørgsmål. Hvis du lader dem stå hver for sig, vil de få forskellige spørgsmål – men indenfor det samme emne.
Hvis din skole har abonnement på SuperTræneren, så kan du også sende eleverne et bestemt antal spørgsmål indenfor et (eller flere) emner, du vælger. På den måde vil elevernes besvarelser også indgå i skole/hjem-statistikken.
Vis statistikken frem til elevens skole/hjem-samtale
Når elever, lærere og forældre er samlet rundt om bordet, så gør en fagligt baseret samlet statistik samtalen dejlig konkret. Det bliver tydeligt, hvor eleven har sine styrker og forbedringspunkter. Oversigten gør det også nemt at se og aftale, hvor der skal sættes ind.
I note- og opfølgningsfeltet nederst på analysesiden kan du nemt skrive de aftaler ned, I indgår. Dermed ligger de også klar til at kigge på i løbet af året. Og ikke mindst op til den næste skole/hjem-samtale. Du kan også supplere med noter om de relevante emner, de øvrige lærere bringer op.
God fornøjelse med at udnytte MatematikFessors statistikker.
I videoen her får du en introduktion til, hvordan du kan bruge Skole/hjem-analysen.