Algebra i indskolingen

Algebra rimer ikke umiddelbart på indskolingen. Men det kan give rigtig god mening at lade eleverne arbejde med algebraisk tænkning allerede i de mindste klasser. Det styrker nemlig elevernes matematiske læring og giver dem en forforståelse, som de kan bruge senere.

Algebra forbindes oftest med at løse ligninger og reducere bogstavudtryk i udskolingen. Det forbindes måske i mindre grad med undervisningen af elever i indskolingen. Men det er en skam, for der er masser læring for de mindste ved at arbejde med algebra, og derfor er det et nyt emne til indskolingen på MatematikFessor.

MatematikFessor har udarbejdet forløb og opgaver, som har fokus på eksempelvis forståelse af lighedstegnets betydning og matematiske sammenhænge. Det er ikke fordi, det er nye opgavetyper, som eleverne ikke har set før, men der bliver arbejdet målrettet med at lære bestemte matematiske grundbegreber og symboler.

En måde at styrke elevernes arbejde med at se matematiske sammenhænge kan fx være at beskrive, forklare og videreudvikle mønstrene i geometriske figurer og talrækker. Forståelsen af lighedstegnets betydning er også særlig vigtig. Det handler dels om at eleverne forstår, hvad begrebet lighed betyder. Det handler også om at eleverne ikke alene opfatter lighedstegnet som et symbol, der viser, hvor facit skal stå, men som et symbol, der viser, at der er lige meget på hver side.

Find algebra til indskolingen i Bogreolen

Du kan bl.a. finde indholdet om algebra via bogreolen. Til hver bog i indskolingen findes der to kapitler om algebra (0. Klasse har dog kun ét).

Indholdet vil typisk bestå af en video, efterfulgt af interaktive opgaver, hvor eleverne kan prøve sig frem. Derudover løser eleverne opgaver, hvor der er fokus på at de visuelle understøtter elevernes læring.

Se et eksempel på et kapitel i bogreolen om algebra her.

Se et eksempel på lektion om algebra her.

God fornøjelse med algebra i indskolingen!

 

Recent Posts

Start typing and press Enter to search