Konkurrence: Løs mysterier med Fessor
Der foregår noget mystisk på det nye Matematikfessor! 🕵️♂️
Vi har nemlig sluppet Fessor-mysterierne løs, og det er op til dig og dine elever at hjælpe Fessor med at opklare dem – og måske vinde fede præmier!
Der findes tre forskellige mysterier, så alle elever kan være med – de yngste elever skal finde Fessor, som er blevet væk i zoo, mens mellemtrinnet løser udfordringer i vægtløs tilstand på rumstationen UtoPi. I udskolingen skal eleverne hjælpe Fessor i laboratoriet, hvor en zombie-virus er sluppet løs! 🧟♂️
Sådan deltager I
- Deltagelse kræver login – har I ikke adgang til Matematikfessor, kan I bestille en gratis prøveadgang lige her.
- For at deltage i konkurrencen skal du og din klasse gennemføre træningsforløbet til jeres trin og besvare tre spørgsmål, når forløbet er afsluttet.
Der er forskellige spørgsmål til indskoling, mellemtrin og udskoling, og de ligger i den første aktivitet i hvert af de tre mysterieforløb. Du kan også se spørgsmålene til alle tre mysterier i bunden af artiklen her.
- Konkurrencen kører til og med april måned – vi skal modtage jeres svar på de tre spørgsmål senest den 30. april. Svaret skal sendes til [email protected]. Husk at skrive i mailen, hvilken skole og klasse der deltager.
- Konkurrencen er kun tilgængelig på det nye Matematikfessor.
Godt at vide som lærer
- De tre Fessor-mysterier hedder Fessor er løs (indskoling), Flugten fra rumstationen UtoPi (mellemtrin) og Fessor på laboratoriet (udskoling).
Find mysterierne ved at klikke på titlen, eller søg dem frem på titlen eller ‘Fessor-mysterier’ i det nye Matematikfessor (kræver login).
- Fessor-mysterierne er træningsforløb, som både består af aktiviteter væk fra skærmen og interaktive opgaver. I kan løse mysterierne i fællesskab i klassen eller i mindre grupper.
- Som lærer har du rollen som gamemaster og sætter forløbene i gang. I indskolingen er der behov for styring undervejs, mens eleverne på mellemtrinnet og i udskolingen kan arbejde selvstændigt med forløbene. Instruktioner, printark og opgaver finder du i aktiviteter og opgavesæt i træningsforløbene.
- Alle Fessor-mysterierne tager cirka 1,5 time at gennemføre.
- Der skal printes forskellige ting til aktiviteterne, før I går i gang – har du flere klasser, kan du sagtens genbruge printet i de forskellige klasser
- Der trækkes lod blandt alle deltagere og findes én vinderklasse i indskolingen, en på mellemtrinnet og en i udskolingen, som hver især vinder 2000 kr. til klassekassen, slik og en gylden Trofæssor, som kan pynte i klasselokalet.
Spørgsmål til mysterierne
For at deltage i konkurrencen skal du og din klasse besvare tre spørgsmål. Du finder spørgsmålene i træningsforløbet, og ellers kan du se dem herunder:
Fessor er løs (indskoling):
- Hvilken form havde sekretærens briller?
- Hvilket dyr var der på døren til hovedkontoret?
- Hvem skulle I ringe til til sidst i forløbet?
Flugten fra rumstationen UtoPi (mellemtrin):
- På hvilken planet fandt I rumkrystaller?
- Hvad ligner stjernebilledet Duen?
- Hvad er rumvæsenerne allergiske over for?
Fessor på laboratoriet (udskoling):
- Hvad hedder forskningslederen?
- Hvilken sikkerhedszone var uden for dronernes rækkevidde?
- Hvor mange kasser skal læsses på lastbilen?