Inspiration til din hjemmeundervisning
Hos MatematikFessor har vi samlet lidt information og gode råd, som er baseret på de erfaringer, vi gjorde os i forbindelse med hjemmeundervisningen sidste år. Læs med her og få hjælp til, hvordan dine elever får mest ud af den virtuelle matematikundervisning.
Lidt generelle tips og tricks
Hvis sidste års undervisning føles lidt langt væk, og du mangler inspiration til, hvad du skal lave med dine elever de næste par uger, kan du downloade gratis materiale til elever på alle grundskolens klassetrin, få kendskab til to af portalens smarteste funktioner under hjemsendelsen og finde flere repeterende undervisningsforløb.
Du kan også downloade en vejledning til dine elevers forældre, som introducerer dem til, hvordan de kan hjælpe deres børn med at bruge MatematikFessor hjemmefra.
Forældrevejledning
Du kan med fordel downloade vores forældrevejledning, som er lavet til at hjælpe dine elevers forældre med at sætte deres børn i gang med selvtræning og planlagte opgaver på MatematikFessor. Vejledningen indeholder blandt andet en kort guide til at logge ind, en oversigt over forsiden, opgaver fra læreren, og hjælp til SuperTræneren.
Materiale til print
I marts 2020 under den første nedlukning af skoler samlede vi en masse materiale til fri afbenyttelse. Hvis du ikke allerede har prøvet det, er nu et godt tidspunkt. Du kan finde en oversigt over materialet og downloade det her.
Kom godt i gang efter ferien
En god måde at starte 2021 på er med vores undervisningsforløb Kom godt i gang efter ferien. Forløbene består af en række blandede opgaver, der afspejler flere af de grundlæggende færdigheder, som eleverne tilegnede sig sidste skoleår.
Sådan gør du:
|
Hvis du er logget ind på MatematikFessor, kan du også klikke her.
To funktioner som er værd at kende
Notifikation i forbindelse med feedback
I den seneste tid, hvor det er blevet sværere at give alle elever mundtlig feedback, kan du som lærer give dem en skriftlig feedback på deres individuelle besvarelser. Eleverne får en påmindelse via vores notifikationssystem, så de kan se, når du har skrevet feedback. På elevens side kommer en lille rød prik, som man kender det fra forskellige sociale medier, hvilket indikerer, at der er ny feedback til dem.
LÆS OGSÅ: 2 efterspurgte features på MatematikFessor
Nyt indhold
Der bliver hele tiden udviklet nyt indhold til MatematikFessor. Hvis du gerne vil se det nyeste indhold øverst i din søgning, kan du vælge at sortere efter “Nyeste”. Som portalens standardindstilling viser vi dig “Bedste match”, men du kan også vælge “Alfabetisk” eller “Nyeste”, som vi anbefaler til ny inspiration. Sorteringsmuligheden kommer frem i højre side under selve søgemodulet, når du har lavet en søgning.
Har du brug for hjælp?
Du er meget velkommen til at ringe eller skrive til supporten (+45 88 82 66 77 eller [email protected]), hvis du har brug for hjælp. Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at gøre det lettere for dig som lærer og sjovere for eleverne at lære matematik – også i denne periode.
Supporten har åbent alle hverdage mellem 8.00-15.00.
Rigtig god fornøjelse!