Meget mere end færdighedsregning

Hos MatematikFessor er vi stolte af at være kendt for vores færdighedsregning, men som du nok allerede ved, er vi meget mere end det. På portalen kan du også finde undersøgende matematikopgaver, problemløsningsstrategier, udendørs aktiviteter, kodespillet Coding Islands og meget, meget mere.

Vi har samlet en lille guide med et udvalg af det sjoveste og mest lærerige indhold på MatematikFessor. Du kan læse meget mere om vores indhold på siden i denne artikel, eller du kan downloade denne PDF, som giver et samlet overblik. Du kan med fordel dele den med dine kollegaer, hvis I har brug for ny inspiration til en anderledes og afvekslende matematikundervisning.

Undersøgende matematik

I Bogreolen kan du finde vores nyeste udgivelse Undersøgende matematik, som indeholder en masse sjove og spændende opgaver til elever på alle klassetrin i grundskolen. I arbejdet med undersøgende matematik træner eleverne især deres modellerings-, problembehandlings- og kommunikationskompetence, når de skal finde matematiske løsninger på virkelige problemer.

Sådan gør du:
  1. Klik på Bogreol
  2. Vælg Undersøgende matematik

Problemløsningsstrategier

På MatematikFessor er der et stort udvalg af problemløsningsopgaver til indskoling, mellemtrin og udskoling, hvor eleverne træner matematiske strategier ved at afprøve, vurdere og analysere forskellige løsningers relevans og effektivitet.

Sådan gør du:
  1. Søg på Problemløsning
  2. Husk at indstille klassetrin

Bevægelse i matematikundervisningen

MatematikFessor har masser af udendørs aktiviteter til den daglige undervisning, som kombinerer matematik og bevægelse. Aktiviteterne er gode til at skabe variation i undervisningen og kan øge dine elevers trivsel og indre motivation for skolearbejdet. Du kan finde over 120 aktiviteter, som helt sikkert vil give dine elever sved på panden.

Sådan gør du:
  1. Søg på Bevægelse
  2. Vælg Aktiviteter
  3. Husk at indstille klassetrin

Coding Islands

I kode- og programmeringsspillet Coding Islands møder dine elever PiratFessor og Ruby, som skal finde så mange guldskatte som muligt på forskellige øer. Elevernes opgave er at løse banerne med den mest effektive kode, så de træner deres evne til at ræsonnere og tænke logisk. Coding Islands er tilgængelig via MatematikFessor, men kan også hentes som en app i App Store eller Google Play og spilles på tablet eller smartphone. Rigtig god jagt!

Sådan gør du:
  1. Hold musen over Træning
  2. Klik på Spil
  3. Vælg Coding Islands

Rigtig god fornøjelse!

Recent Posts

Start typing and press Enter to search