Kom aktivt fra start – brug MatematikFessors aktiviteter

Mangler du idéer til at få bevægelse ind i din matematikundervisning? Så tag et kig på de over 250 aktiviteter der ligger på MatematikFessor. Her finder du både grundig beskrivelse af aktiviteten og tilhørende materialer klar til print. Vi giver her gode tips til  hvordan du finder aktiviteterne og hvordan du kan sætte dem i spil i din undervisning. 


Når du skal finde aktiviteter, så sørg for at indsnævre din søgning. Søg på dit klassetrin og gerne lidt over og lidt under i niveau. Nogle aktiviteter vil du selv kunne korrigere sværhedsgraden af, så de tilpasses dine elever. Du kan også bruge søgeord som eksempelvis: “postløb“, “stjerneløb“, “mix og match“. Vi har forsøgt at gøre materialet så let som muligt at gå til, så forberedelsestiden minimeres, hvor det er muligt.

Når du åbner en aktivitet, som du umiddelbart tænker er anvendelig, så kan det være en god idé, at åbne de vedhæftede opgaver/kopi-ark, da det hurtigere kan give et overblik og en begyndende forståelse for aktivitetens udførelse. Dernæst kan du læse beskrivelsen af aktiviteten grundigere.

Involver dine elever i forberedelserne

Når du laver aktiviteter med dine elever, så involver dem så vidt muligt i det. Det kan være tidskrævende både at skulle kopiere materialer og organisere det. Hvis I fx skal lave et postløb, så lad nogle elever løbe ud og lægge posterne. De synes som regel at det er sjovt, at få ansvaret for at finde et godt sted til en post. Du kan f.eks. lade en elev fra hvert hold løbe ud og bestemme hvor en enkelt en post skal være. Så er det fair for alle hold.

Gør dig gerne på forhånd overvejelser omkring, hvorvidt din elever kan lide de konkurrenceprægede aktiviteter eller ej. Måske I kan ændre konceptet, men alligevel anvende de tilhørende materialer/kopi-ark – og dermed ændre på aktiviteten, så den passer til jer. Inddrag eleverne og lad dem være med til at finde på nye variationer af aktiviteterne.

10 udvalgte aktiviteter fra MatematikFessor

Nedenfor er en række forslag til aktiviteter som vi vil anbefale særligt til opstart af det nye skoleår, og som fordeler sig på forskellige klassetrin:
(klassetrinnene er kun vejledende)

0. – 1. klasse: “Postløb med flest og færrest
0. – 1. klasse: “Stopdans med 10´er-venner
1.- 2. klasse: “Dart med positionssystem” (Et hit hos de små)
2. – 3. klasse: “Stafet med farv felter” (Let brøkleg)
4. – 6. klasse: “Quiz og Byt med penge og økonomi
5. klasse : “Postløb med ligninger
6. – 7. klasse: “Postløb med brøker
7. klasse : “Stjerneløb med variable” (Terninger i spillet afgør de variables værdi i regnestykket)
7. – 8. klasse : ”Mix og Match med ligninger” (Du kan indtænk evt. variationer af brugen af “domino”-kortene)
9. – 10. klasse: “Makkerstafet med moms og priser

 

Rigtig god fornøjelse med sjov, bevægelse og skolestart!

Recent Posts

Start typing and press Enter to search