Valg i Danmark – ny aktivitet til udskolingen

Valgkampen er i gang – så hvad er bedre end at lave virkelighedstro matematik med sine udskolingselever? Find den dugfriske aktivitet og det spritnye problemløsningssæt på MatematikFessor.dk ved at søge på Valg i Danmark.

På grundlovsdag afholdes der valg til Folketinget. Indtil da vil der være masser af aktivitet i de danske lygtepæle og til vælgermøder. Hvis I skal lave lidt virkelighedstro matematik imens, kan I gøre det med aktiviteten >> VALG I DANMARK.

Matematik i flere sværhedsgrader

I aktiviteten finder du flere forskellige PDF’er, der alle fokuserer på hver deres del af valgkampen. Opgaverne spænder bredt over mange aspekter af valget, og de er alle opbygget med en stigende sværhedsgrad. Dermed kan alle elever fra cirka 6. klasse arbejde med opgaverne. Der er dog nogle opgaver, som primært er rettet mod de ældste klasser. Kig de 3 ark igennem og beslut, hvilke opgaver dine elever skal arbejde med.

Problemløsningssættet henvender sig også til eleverne i 6.-10. klasse og tager udgangspunkt i de nyeste meningsmålinger foretaget af Epinion.

Undervisning til flere fag

I opgaverne bliver der arbejdet med forskellige matematiske discipliner. Der er også blevet plads til andre fag i opgaverne, da både samfundsfag, billedkunst og dansk er inddraget. Aktivitetens opgaver er derfor oplagte at bruge til at bygge bro mellem fagene.

Rigtig god valgkamp!

Recent Posts

Start typing and press Enter to search