Sådan vil SuperSøgeren gøre planlægningen nemmere for dig

Mens eleverne opbyggede en sund kulør, og du samlede kræfter til det nye skoleår, har vi lanceret en ny og nemmere måde, du kan finde det helt rigtige indhold på MatematikFessor og planlægge din undervisning.

Med blot en enkelt søgning kan du nu finde indhold blandt opgavesæt, aktiviteter, PDF-opgaver, lektioner, undervisningsforløb og GeometriFessor-opgaverne. På den måde bliver det meget nemmere at danne sig et overblik over alt det materiale, der ligger klar til dig og dine elever.

Med den nye SuperSøger kan du både søge efter specifikke emner og med mere generelle udtryk. Du kan altså få præsenteret alt det indhold, der specifikt retter sig mod fx multiplikation. Men det er også muligt at søge mere bredt efter fx repetitionsopgaver ved at skrive repetition i søgefeltet.

I videoen her får du en introduktion til den nye SuperSøger.

SuperSøgeren lærer af søgningerne

Alle lærere søger forskelligt, og det er SuperSøgeren bygget til at håndtere. Heidi Thrane, der er teamleder for redaktørerne hos EduLab forklarer:

”SuperSøgeren gør det nemmere at bruge MatematikFessor. Både fordi alt det relevante materiale er samlet ét sted og fordi SuperSøgeren lærer af de søgninger, der bliver lavet.”

Feedback er velkommen

Hvis du oplever, at der er materialer på portalen, du ikke længere kan finde, må du meget gerne skrive til os. Det kan du gøre ved at klikke på Feedback-knappen, du finder i højre side af skærmbilledet på MatematikFessor.dk.

Du er også velkommen til at kontakte vores support-team, hvis du løber ind i akutte vanskeligheder. Det gør du nemmest ved at klikke på chat-symbolet nederst på MatematikFessor.dk. Chatten er bemandet fra 9-15 på alle skoledage.

Er du i gang med at planlægge din undervisning, så læs her om vores nye årsplaner!

God fornøjelse med søgningerne!

Gør som over 2.000 andre matematiklærere

Tilmeld dig nyhedsbrevet, FessorsFokus, og få e-mails med vores bedste tips samt ny viden om indhold og funktioner på MatematikFessor, tilbud og faglig inspiration til din matematikundervisning. Du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Recent Posts

Start typing and press Enter to search