Indskolingsmateriale

Kender du alt vores materiale til indskolingen? Både det digitale og det analoge? Vi ved nemlig, hvor vigtigt det er med en varieret tilgang til faget, så vi har sørget for at udvikle en bred vifte af materialer til dig, der underviser i matematik i indskolingen.

Kig vores materialer igennem på Lærerværelset på MatematikFessor.dk og lad dig inspirere.

Det analoge

Trykker du på knappen PDF-opgaver, finder du et væld af inspirerende opgaver – lige til at printe. Til 0. klasse har vi eksempelvis en del opgaver, der fokuserer på talgenkendelse, fremstilling af tal og optælling. Vi har desuden udviklet en del tekstbaserede matematikopgaver, som vi kalder Læs-Tænk-Regn. På FessorsForum kan du læse mere om konceptet bag disse, og hvordan du kan arbejde med dem i din undervisning. Det er også under PDF-opgaver, at du finder taldiktater, regnehistorier og opgaver med førfaglige ord og udtryk.

Trykker du på knappen Aktiviteter, vil du kunne fremsøge over 80 forskellige aktiviteter til 0.-3. klassetrin af både stillesiddende og bevægelsesorienterede aktiviteter. Her kan du finde netop den aktivitet, der passer til klassetrinnet og det matematiske emne, I arbejder med. Aktiviteterne kan fx benyttes som afbræk i den almindelige undervisning eller som små værksteder. Derudover findes der på FessorsForum aktivitetsvideoer, hvor du kan se klasser udføre bevægelsesorienterede matematikaktiviteter med diverse redskaber, som I måske har i skabet.

Det digitale

Du kan selvfølgelig også benytte vores digitale Undervisningsforløb, der er sammensatte forløb med opgaver og videolektioner over forskellige matematiske emner. Ønsker du i stedet at lave dine egne forløb, tryk da på knappen Opgavesæt.

I Bogreolen kan du finde bøger, hvor både videolektioner, træningsopgaver og aktiviteter er samlet. Eller I kan synge med på alle de lækre sange om bl.a. plus, minus, figurer og klokken i bogen MatMusik – og der er tilmed musikvideoer til at understøtte læringen!

Hvis din skole abonnerer på SuperTræneren, kan eleverne få tildelt matematikopgaver, der svarer til netop deres niveau. SuperTræneren appellerer til mange børn, idet vi har benyttet gamification-elementer som tildeling af stjerner og medaljer samt mulighed for at lave opgaver på tid. Du kan bruge SuperTræneren som et afbræk, eller du kan planlægge det som en integreret del af din undervisning. Læs mere om SuperTræneren her.

GeometriFessor er ligeledes et tilkøbsmodul, hvor eleverne kan arbejde med områder som spejling, areal eller måling. Hvis du vil vide mere om GeometriFessor, kan du klikke her.

Kombinationen

Søger du en genvej til at få både det digitale og det analoge ind i din undervisning med MatematikFessor, kan du med fordel trykke på knappen Planlæg årsplan, hvor vores dygtige redaktører har sammensat hele årsplaner, der både indeholder digitale lektier, aktiviteter og PDF-materiale. For et hurtigt indblik i hvordan årsplanerne virker, kan du se vores lille introvideo.

Information til forældre

Når du vil introducere MatematikFessor.dk for en klasse, er det en god idé at informere forældrene om, hvad MatematikFessor er, og hvordan de kan støtte op om undervisningen. Vi har derfor udarbejdet to breve, som du kan printe ud eller maile hjem til dem. Det drejer sig om en introduktion og en vejledning.

Rigtig god fornøjelse

Start typing and press Enter to search