Årsplan
De seneste årsplaner findes i en udgave med og uden GeometriFessor. Årsplanerne tager udgangspunkt i sidste skoleårs årsplaner, men vi har tilføjet endnu mere materiale, så årsplanerne nu indeholder flere perioder med undervisningsforløb, aktiviteter m.m..
For god ordens skyld har vi valgt at bibeholde årsplanerne fra sidste skoleår, så I fortsat vil kunne bruge disse.
Vores årsplaner består af en række emneforløb (perioder) med forslag til digitale ressourcer, du kan benytte her på sitet. Til hver periode er tilknyttet undervisningsforløb (med lektioner og opgavesæt) og evt. aktiviteter og/eller pdf-materiale (opgaver til print).
Hvis du ønsker at planlægge en årsplan, er der flere muligheder: (Se figur 1)
- På forsiden under genvejene kan du klikke på den grønne knap “Planlæg årsplan”.
- På forsiden under “Mine hold” finder du ud for hvert hold 3 ikoner (Se til højre under genveje). Du kan benytte det første ikon for at oprette en årsplan eller få vist holdets årsplan.
Når du opretter en årsplan, har du mulighed for at: “Benyt Fessors årsplan”, “Benyt dine egne årsplaner” eller “Lav din egen årsplan”. Se figur 2.
Hvis du vælge “Fessors årsplan”, skal du indstille klassetrinnet til det ønskede. Når du har valgt den ønskede årsplan, klikker du på “Anvend”, og så er årsplanen din egen, og du kan hermed redigere i den, som du lyster. Se figur 3.
Inden i den valgte årsplan kan du nu se alle de perioder, vi har lagt ind. En periode kunne f.eks. se ud som på figur 4. Perioden hedder “Ligninger” og starter i uge 16.
Ved hver periode i årsplanen har vi tilføjet kompetence- og færdighedsmål, så perioden understøtter kravene fra forenklede fælles mål for matematik. Vores læringsmål er lavet ud fra det materiale, der er tilknyttet årsplanen.
Du har selv mulighed for at redigere vores målbeskrivelser, hvis du f.eks. fjerner eller tilføjer materialer til den aktuelle periode. Du skal blot klikke på knappen “Rediger beskrivelse”.
I årsplanerne for 3., 6., og 9. klasse har vi tilføjet nogle særlige opmærksomhedspunkter i tilknytning til de udvalgte kompetenceområder og læringsmål, som undervisningsministeriet har udstukket, der skal være særligt fokus på efter disse klassetrin.
Du har rig mulighed for at ændre på rækkefølge, forventet tid for et emne, tilføje og fjerne indhold, samt tilføje eller fjerne perioder. Når du har redigeret din årsplan og evt. har tilføjet nye perioder med f.eks. ferie og lejrskole til din årsplan, skal du aktivere perioderne.
For at aktivere perioderne skal du klikke på kalenderen ud for hver lektie og markere, hvornår lektien skal være aktiv, på samme vis som du plejer med dine lektier.
HUSK at klikke på gem-knappen når du har redigeret i en periode.
Når lektien er lavet, kan du inde i årsplanen følge med i statistikken for den enkelte periode – ved at klikke på søjlediagrammet ud for de aktiverede lektier i perioden, eller du kan tilgå den på vanlig vis under holdets lektieliste.
Vi anbefaler, at du planlægger en periode ad gangen, så du ikke skal redigere en masse i den kommende periode, hvis din tidsplan for en periode overskrides.
HUSK: Du skal planlægge hver periode ved at klikke på kalenderen ud for hver lektie for, at lektien bliver igangsat for eleverne.
Når du har færdigredigeret din årsplan, skal du selvfølgelig gemme den. Dette kan gøres øverst eller nederst på siden.
Du har nogle forskellige muligheder inden, at du er helt færdig med din årsplan. Se figur 5.
Du kan vælge at gøre din årsplan synlig for eleverne. (Husk at klikke gem, hvis du gør den synlig).
Du kan også vælge at dele din årsplan med holdets forældre, dine kollegaer eller din leder. Dem, du har delt din årsplan med, vil hele tiden kunne se den opdaterede udgave af din årsplan, når de klikker ind på det link, du har sendt til dem.
På linket vil årsplanen se ud som på
figur 6.
Mål – Status – Opfølgning
Mål:
Årsplanerne understøtter i stort omfang Forenklede Fælles Mål for matematik. Til hver periode har vi tilføjet kompetence-, færdigheds- og læringsmål, der knytter sig til perioden set ud fra Forenklede Fælles Mål 2014.
Status:
Derudover har vi til hver periode lagt et status-opgavesæt, du kan benytte som en evaluering på de læste lektioner og de løste opgavesæt.
Opfølgning:
Hver periode har et skrivefelt, der hedder ”opfølgning”, hvori du efter hver gennemført periode kan skrive en opfølgning til dig selv f.eks. om, hvordan forløbet er gået, om der er mål, der skal følges op på, eller områder der bør gentages senere på året.
Kom godt i gang
Øverst i årsplanerne fra 1.-9. klasse ligger perioden ”Kom godt i gang”, som du evt. kan benytte til opstart af skoleåret. Perioden indeholder opgavesæt med blandede opgaver, der samler op på flere af de matematiske færdigheder, som eleverne har mødt på det foregående klassetrin. Derudover ligger der til udvalgte klassetrin nogle PDF-hæfter, som du kan printe og give til eleverne (eller lægge dem på forældreintra, så forældrene kan printe dem!).
Emneperioder
Emneperioderne fokuserer på små som store emner (plus, minus, rumfang eller potensudtryk) og de indeholder mål, undervisningsforløb med lektioner og opgavesæt, aktiviteter, PDF-materiale, et opfølgningsfelt og et felt, hvor du kan skrive en lille besked til dine elever.
Supplerende ressourcer
Nederst i årsplanen har vi lagt perioder af typen “supplerende ressourcer” (de har en svag grøn nuance). Dem kan du benytte i løbet af året, hvor det passer ind.
Status – opsamling
Til slut i årsplanen ligger denne periode af typen “prøve” (den har en svag rød farve).
Denne periode giver dig mulighed for at samle op på de lange linjer i årets pensum. Du kan med fordel benytte perioden inden året rundes af. Du kan selvfølgelig også bruge perioden op til den sidste skole/hjem-samtale og benytte systemet til at få en analyse af hver enkelt elevs resultat (dette gøres fra lærerværelset under “Indsigt”, her vælges “Analyser – Skole-hjem”).