Fessor giver mig så meget

Heidi Reichertz er superbruger og deler gerne sin viden om MatematikFessor med sine kolleger. De vil nemlig gerne være bedre til at bruge portalen, fordi det giver dem og deres elever rigtig meget.

Heidi Reichertz er matematiklærer på Holmegaardsskolen Fensmark. Sidste år opnåede Heidis 4. klasse det bedste resultat på skolen, hvor de fik en total score på de nationale test på 71 ud af 100 i gennemsnit for klassen. Det fik kollegerne til at komme og spørge hende, hvad det er, hun gør med sin klasse.

– Vi træner på MatematikFessor hver uge. Børnene går meget op i, at de kan få medaljer og elsker at måle sig med hinanden – ikke op mod hinanden, men ”nu er der kun så og så mange spørgsmål til, at jeg får en stjerne.” Det betyder rigtig meget for dem, fordi de får lyst til at træne. De har lektier for hver dag på MatematikFessor.

I min 4. klasse kommer de lige nu selv med emnerne – hvad de synes, der kan være sjovt. Jeg vælger type og sværhedsgrad, men når de selv har fået lov at være med til at vælge, kan de ikke komme bagefter og sige, at de ikke gider. På den måde er Fessor et hit, fortæller Heidi.

SuperTræneren – den lige vej til succes
– Jeg har kolleger, der gerne vil have mig til at vise dem, hvordan de bruger og udnytter MatematikFessor bedre. Det gør jeg gerne, men går så lige først ind og henter deres hold og ser deres aktiviteter. Det er vigtigt, at vi først går i SuperTræneren, for ellers bliver det jo en gættekonkurrence at gå ind og sætte niveauerne for de mange forskellige elever. Det gør SuperTræneren automatisk, og det er nemt.

– Mine kolleger synes, det er vildt fedt, at jeg gider hjælpe dem, for så får de jo også succes. Det er faktisk ikke så kompliceret … vi henter klassen ind, og jeg sætter lærer og elever i gang med SuperTræneren. Så er alle kørende. Jeg har selv været på SuperBruger-kursus, og resten er ’learning by doing’.

Genvej til endnu bedre undervisning
– Jeg er bare så glad for MatematikFessor, fordi det giver mig så meget. Jeg skal ikke bruge tid på at rette opgaver, og den tid kan jeg i stedet bruge på at lave god undervisning til mine elever. Og tid er der jo ikke for meget af. Jeg henter også en masse undervisningsmateriale. Taldiktaterne er for eksempel rigtig gode til min 1. klasse. Det er en anden måde at komme inden om tallene, fordi børnene synes, historierne er rigtig sjove.

Mange PDF’er skriver jeg ud som ekstra materiale. Det giver mine elever meget, og jeg er fri for at skulle opfinde noget. Hver gang jeg får en sådan genvej, kan jeg selv lave endnu bedre undervisning, slutter Heidi.

Heidis klassetip
I klassen er der en tavle, hvor elevernes navne sidder på magneter, og når de har lavet de ugentlige lektier på MatematikFessor, så flytter de deres magnet fra ikke lavet til lavet. På den måde kan alle se, hvem der mangler hvad, og på den måde hjælper de hinanden med at huske at få lavet lektier. Når alle har lavet deres lektier fem gange, udløser det kage fra mig til dem som en præmie.

Tips & guides på FessorsForum
På FessorsForum kan du finde korte videoguides, der hjælper dig med at blive endnu skarpere på portalen og dens mange muligheder.

Du finder naturligvis også en masse indlæg, hvor du kan læse om de mange funktioner og indhold på MatematikFessor.

Recent Posts

Start typing and press Enter to search